Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa til salg · Harndrup · Sag 1920006676

Jægersmindevej 44, 5463 Harndrup

5463 Harndrup · Middelfart Kommune

Del bolig

Kontantpris

1.495.000kr.

Ejerudgift 1.221 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeVilla
Boligareal188 m²
Kælderareal8 m²
Grund1.800 m²
Værelser6
Opført1906
EnergimærkeD
Ejerudgift/md.1.221 kr.

Om ejendommen

CHARMERENDE VILLA I LANDLIGE OMGIVELSER VED FJELSTED

Hvis I drømmer om et liv på landet, hvor ro og natur går hånd i hånd med hverdagens bekvemmeligheder, skal I ikke lede meget længere. Denne velholdte rødstensvilla med et nyere tag fra 2015, der oprindeligt er en gammel mejeribestyrerbolig, er nemlig perfekt til familien, der ønsker det bedste fra begge verdener.
Allerede ved første blik fornemmer man den særlige stemning af landlig idyl. Villaen ligger ugeneret på et lukket vænge med kun to andre ejendomme, omgivet af marker, der strækker sig så langt øjet rækker. Indkørslen langs husets ene side fører op til en garage, mens en overdækket carport giver ekstra plads til både egne og gæsters biler. Haven er en sand oase med masser af plads til leg, afslapning og hyggelige stunder. Her kan I nyde aftenerne omkring bålpladsen, dyrke egne grøntsager i drivhuset eller blot lade blikket vandre ud over det smukke landskab.

Ikke kun ude, men også inde, byder "Jægersminde" på masser af plads - mere præcist 188 kvm fordelt på stueetage og førstesal, hvor komfort, rummelighed og charme går op i en højere enhed. Villaen fremstår velholdt og indflytningsklar, men den giver også mulighed for, at I kan sætte jeres eget præg i eget tempo.

I stueplan finder I et charmerende køkken med masser af skabs- og bordplads. Derudover er der plads til et spisebordsarrangement, hvor dagens første kaffe kan nydes med udsigt over markerne. Ved siden af køkkenet ligger to rummelige stuer, der med deres brede dannebrogsvinduer, fyldningsdøre og plankegulve skaber en autentisk atmosfære i hjemmet. Stueplanet rummer desuden et badeværelse med brus.

På førstesalen befinder fire gode værelser sig, og de kan nemt tilpasses efter familiens behov - fx som soveværelser, kontor eller hobbyrum. Heroppe ligger også boligens andet badeværelse, der er lyst og rummeligt med brus og tagvindue. Til slut byder villaen på et praktisk kælderrum med vaskefaciliteter og centralvarmeanlæg.

Fjelsted er en hyggelig lille flække med landsbyveje og grønne stier, og få kilometer fra adressen ligger Harndrup, der byder på et rigt foreningsliv og indkøbsmuligheder. Blot 2 km væk ligger 'Børneuniverset' med både vuggestue, børnehave, sfo og skole- ellers er I kun 20 min. køretur fra Middelfart og har nem adgang til motorvejsnettet

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering