Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Trustrup · Sag 1920004303

Banevej 2

8570 Trustrup · Norddjurs Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal86 m²
Grund969 m²
Værelser3
Opført/ombygget1877/1975

Om ejendommen

SOLGT! SPÆNDENDE HÅNDVÆRKERTILBUD MIDT I DJURSLANDS SKØNNE NATUR

Kalder alle gør-det-selv-folk, drømmere og jer med små indretningsarkitekter gemt i maven. Det er nemlig tid til at trække i arbejdstøjet og finde de gode idéer frem, for på Banevej 2, midt i Djurslands smukke natur, byder et vaskeægte håndværkertilbud sig til.

Ja, her er virkelig smukt: Langstrakte marker står i sprudlende grønne og gyldne farver, og i horisonten forsvinder himmelbuen ned bag tætte trækroner. Forestil jer at stå her en tidlig morgen, når solens allerførste stråler rammer alt det grønne, eller til juletid, når et hvidt tæppe har lagt sig over landskabet. Med så idylliske omgivelser kommer en ro, der er til at tage og føle på, så læn jer tilbage og nyd tilværelsen til lyden af vindens susen og fuglenes trillen.

På trods af alt det grønne, roen og freden, er I ikke andet end 20 minutter fra Grenås storbyfornemmelser. Her kan I tage ud at spise, gå en tur på marinaen eller nyde en forfriskende dukkert ved stranden - og skal der endnu mere by til, er det bare at sætte kursen med Aarhus. Skole, pasningstilbud og indkøb finder I i de omkringliggende småbyer.

Det er et spændende projekt, I går i møde. Der har været hus lige her siden 1877, og det er altså en lang historie, som I nu skal skrive videre på. Skal der stå “moderne køkken-alrum” på side 1? “Plankegulve og sprossevinduer” på side 2? Uanset hvilken stil eller indretning I drømmer om, får I rig mulighed for at bringe det til live her på Banevej 2.

Huset råder over 86 kvadratmeter, der lige nu er indrettet med et entréareal, et brusebadeværelse, et bryggers, et køkken, en stor stue og to værelser. Charmerende detaljer som loftsbjælker og brændeovn vidner om husets potentiale, og det er helt op til jer, om de kække fliser på badeværelset og i køkkenet skal bevares eller skiftes ud. Ja, det er faktisk jer, der bestemmer det hele - lige fra dørhåndtag og gulve til vinduer og farven på væggene. Spændende, ikke?

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
 

 

 

 

 

 

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering