STOR DEJLIG NATURRIG GRUND
GIV GERNE ET BUD
Her er der fuld plade på landlig idyl. Huset på Rævagervej 14 placerer sig nemlig helt ideelt på en stor naturgrund og rummer masser af potentiale eller eventuelt til helt eller delvist nedrivning.
Selve huset rummer 133 kvadratmeter i ét plan. Her er rumfordelingen tre stuer, et rum til at etablere køkken i, en indgang hvor der er forberedt til micro-gæstebad samt et værelse og et stort brusebadeværelse. Boligen rummer derudover tre disponible rum. Så slip fantasien løs og sæt jeres eget præg på både boligen og hele matriklen…
For her er muligheden for dig med store visioner og hænderne skruet rigtigt på. Den 162 år gamle dame trænger i den grad til en omfattende istandsættelse - som nævnt måske endda helt eller delvist nedrivning
Hendes stråtag skal udskiftes asap, vinduer skal skiftes, gulve isoleres, køkken installeres, bryggers og varmekilde etableres, skorsten repareres – plus mange andre "småting".
Til gengæld får du lidt idyl for enden af en blind vej, hvor afslappet tempo er hverdag, og hvor der er rig mulighed for at følge med i naturens gang året rundt og observere nattehimlen uden lysforurening.
Man får fornemmelsen af at være i en skovlysning, når man sidder i en af hyggekrogene med sin kaffe og er omgivet af en kakofoni af fuglesang - bl.a. Danmarks næstmindste fugl, gærdesmutten med den kraftige stemme, som yngler på matriklen hvert år; en enkelt gang endda inde på loftet under stråtaget.
Her er eksempelvis plads til at opføre og opstarte bofællesskab, tiny house-minisamfund eller lignende, hvis I er flere, som gerne vil udfolde jer kreativt og samtidig have luft i økonomien.
Hvis man skal et smut til Randers, kan man fra køkkenvinduet se, når bus 237 passerer på Hadsundvej - så er det ud af døren og hen for enden af Rævagervej til stoppestedet. Vældig praktisk i regn og sne.
I Linde afholdes Skt. Hans-aften med fællesspisning i beboerhuset ved legepladsen, hvor også loppemarked og sommerfest foregår.
Efterårets høstfest er indendørs i forsamlingshuset, som lægger lokaler til mange forskellige arrangementer, bl.a. ølsmagning med irsk live-musik.
Et af Jyllands største traktortræk er såmænd også inden for gåafstand - og her er der byfest-stemning pinsesøndag hvert år, uanset om man er til voldsomme motorer eller ej.
Hvis du ønsker det, kan du se flere fotos og kommentarer via sælgers egen hjemmeside omkring boligen:
https://raevagervej14.webnode.dk
Rævagervej 14, Linde, 8981 Spentrup
Pris: 450.000 kr.
| Kontakt Jonas Duus Nicolajsen: 30142076
Rævagervej 14, Linde, 8981 Spentrup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.