GENNEMFØRT KVALITETSVILLA FRA 2022
CENTRAL BELIGGENHED VED SKANDERBORG, IKKE LANGT FRA AARHUS, SILKEBORG OG HORSENS
På Yding Toft 8G kan I nu overtage nøglerne til en nyopført etplansvilla, der sørger for, at kvalitet, funktionalitet og nordisk minimalisme går op i en højere enhed.
Det her er kort fortalt ejendommen for jer, der ikke vil indgå nogen kompromiser, og som vil være sikret en nem og bekvem hverdag. Villaen er bygget i 2022, og det siger sig selv, at der er tale om ejendom, som lever op til alle moderne standarder - alt interiør er strømlinet og lyst, og samtidig er både gulve, vægge og lofter pæne.
Boligen byder på mange attraktive kvaliteter og detaljer, og den skal uden tvivl opleves med egne øjne; samtidig vil I straks forelske jer i det fantastiske lysindfald, som de mange, store vinduespartier sørger for. Det er en veldisponeret og indbydende bolig, der venter på den anden side af hoveddøren. I centrum sørger planløsningen for en rummelig entré og et godt gangareal med afsæt til resten af hjemmet - alle rum er regulære og indretningsvenlige, og familien vil glæde sig over, at der er separat forældre- og børneafdeling. Forældreafdelingen består af et master bedroom med skabsvæg og eget badeværelse, mens børneafdelingen rummer hele tre værelser og endnu et badeværelse. Hjemmets bryggers er ideelt placeret, da det tilgås direkte fra villaens integrerede carport med redskabsrum, og afslutningsvis venter det imponerende opholdsrum, som står med loft til kip, kæmpestore vinduespartier og to udgange til terrassen og haven. I opholdsrummet glider dagligstuen, spisestuen og køkkenet sammen i ét, og mens stuerne sørger for gode indretningsmuligheder, er køkkenet opført i et lækkert design med bl.a. integrerede hårde hvidevarer samt god bord- og skabsplads.
Ejendommen er omkranset af en dejlig og nem have, hvor I er sikret et skønt udeliv. Det store græsareal inviterer til leg og aktiviteter for store og små, og det delvist overdækkede terrassemiljø er ideelt til alt lige fra afslapning til grillmiddage. Huset ligger som en del af en nyere udstykning i Yding, og her er I omgivet af den smukke natur, som dette område er særligt kendt for - alligevel er der bare fem minutters kørsel til Østbirk, ti minutter til E45 og 15 minutter ind til midten af Skanderborg.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Yding Toft 8G, 8752 Østbirk
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.