Vester Fælled 58, 6893 Hemmet
Sommerhus til salg · Hemmet · Sag 1920012167
Vester Fælled 58
6893 Hemmet · Ringkøbing-Skjern Kommune
Om ejendommen
HYGGELIGT SOMMERHUS I TREJDE RÆKKE TIL RINGKØBING FJORD
Der er feriestemning for alle pengene i den lille kystby Bork, som lægger op til masser af både aktiv og afslappende kvalitetstid med familien med alle de mange tilbud for børn og voksne. I den vestjyske ferieperle, som titter frem på den nederste kant mod Ringkøbing Fjord, udbyder vi et hyggeligt feriehjem med plads til familien såvel inde som ude og med et fint lille kig ned mod vandet.
Det er et velholdt feriehjem i to etager, der venter jer bag den sortmalede træfacade, og hvis I forestiller jer, at sådan en facade indvarsler klassisk, dansk feriehygge - jamen, så er I på rette spor. Indenfor sørger træbrædder på væggene, bjælker i lofterne og skråvægge på førstesalen nemlig for en boligoplevelse, der sætter jer direkte i feriestemning. Flere gode vinduespartier trækker tilmed både lys og udsigt over det rolige, grønne sommerhuskvarter ind.
Planløsningen fordeler et køkken-alrum i stueplan og en stor dagligstue på førstesalen; der er med andre ord masser af plads til at samles om både de simrende kokkerier, de intense brætspil og de lune filmaftener med ilden, der knitrer i brændeovnen. De to regulære værelser findes i stueplan med fire sovepladser i alt, og så er der i dagligstuen gjort plads til den hyggeligste alkove, som øger sovepladserne til seks i alt. Dertil kommer et fint badeværelse i stueplan.
Med udgang fra stuen kan I gå ud på en bred, sydvestvendt altan, hvor I dels kan nyde solens varmende stråler fra eftermiddag til aften og dels kan titte til det blå vand i fjorden. Alle husene i feriekolonien er orienteret på samme måde, så de generende indkig fra naboen slipper I helt for; det samme gælder nede i den skønne, grønne have, som indrammes af et frodigt, levende hegn. Hernede får I desuden en terrasse, en overdækket terrasse og et skur.
Jeres nye sommerhus kunne knap ligge lækrere, i trejde række til Ringkøbing Fjord med få skridt til den børnevenlige Bork Havn Strand. I Bork får I masser at tage jer til med vaffelhus, café, købmand, legeland og det aktivitetsrige museum Bork Vikingehavn. Byen ligger desuden kun 20 min. kørsel fra Skjern.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering