Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Greve · Sag 1920003102

Ved Rådhuset 18, 2670 Greve

2670 Greve

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal135 m²
Grund813 m²
Værelser5
Opført/ombygget1960/1973
EnergimærkeE

Om ejendommen

SOLGT! 135 KVM HYGGELIG OG DELVIST RENOVERET 1-PLANS VILLA MED EN SKØN HAVE

Vi står klar til at præsentere jer for en etplansvilla med en dejlig lukket have, og en super central beliggenhed på en lukket vej, der tilgodeser behovene for de livsglade seniorer såvel som jer med børn eller det unge par, der drømmer om at stifte familie. Den fine, rødmurede villa og den dejlige have går hånd i hånd med en god adresse tæt på både strand, butikker, skoler og nem adgang til både offentlig transport og motorvejsnettet.
 
I modtages af en entré med indbygget skabsplads, og boligen byder på en fornuftig planløsning med to værelser, der placerer sig ved et gæstetoilet, og det største værelse, som lukker op til garderobeplads og sit eget badeværelse - med andre ord et oplagt master bedroom. Som en praktisk detalje forsynes I med et pænt bryggers ved siden af køkkenet, og dette har vaske- og tørrefaciliteter og fungerer som endnu en indgang til huset. Helt centralt i hjemmet smelter køkken-alrummet og stuen sammen til ét opholdsrum og giver rig plads til samværet. Der er installeret en super økonomisk varmepumpe, samt effektiv og smuk morsøbrændeovn.
 
Vi dvæler lidt ved det dejlige samlingspunkt, for det er også værd at bemærke, at dagligstuen får lys ind gennem store vinduespartier, ligesom I kan trække døren til side og træde ud på en stor træterrasse. Stueområdet ved køkkenet åbner op til terrasse nummer to, så der er ideelle betingelser for at indrette indbydende hyggekroge og tænde op i grillen i de lune sommeraftener. Det hele kan I nyde i private omgivelser, da haven er lukket, og der er tilmed god mulighed for at få jord under fingrene, hvis I skulle få lyst til at nusse om blomsterbede og plante smukke frugttræer.
 
Hvad mere kan man ønske sig af hverdagen end den, der venter lige her? Det er kun cirka én kilometer, der adskiller jer fra en skole, der ligger side om side med svømmehallen, stationen, Greve Gymnasium og Føtex. Derudover har I 500 meter til en børnehave, knap 300 meter til et fitnesscenter samt omtrent ti minutter på gåben til endnu en skole og Greve Idræts- og Fritidscenter. Desuden kan I tage toppen af shoppinglysten, nyde en biograftur og gå på opdagelse i WAVES Shoppingcenter efter seks minutters kørsel. I kan ankomme til indre København efter en halv time i bil eller 20 minutter med tog, og så kan I nemt tage en smuttur ud til badestranden, der venter omtrent to kilometer væk.
 
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering