Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Kalvehave · Sag 1920008249

Vandværksvej 5

4771 Kalvehave · Vordingborg Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal117 m²
Grund815 m²
Værelser3
Opført2004
EnergimærkeC

Om ejendommen

SOLGT! EN VILLA DER KAN SÅ MEGET - SKAL OPLEVES

SKØN VILLA TÆT PÅ HAVET

På Sjællands sydspids - lige før Dronning Alexandrines Bro danner overgang til Møn - udbyder vi nu en flot og velindrettet villa, der vil danne gode rammer om hverdagen. Ja, med lyse rum, god plads og en dejlig have i ugenerede omgivelser er det svært at sætte en finger på noget.

Men først er det værd at knytte nogle ord til beliggenheden. Du får nemlig hjemme i den hyggelige by Kalvehave, hvor vandet er den stemningssættende faktor. Smuk natur løber langs kysten, der følger nærmest hele byens længde, og med en dejlig strand, et hyggeligt havnemiljø og en udpræget ro bliver vandkanten uden tvivl en fast destination for de daglige gåture - og heldigvis har du knap 200 meter herned. Ud over naturen rummer byen også indkøb og små, lokale forretninger, mens byens skole og daginstitution ligger to kilometer inde i landet. Ja, her bliver hverdagen både nem og skøn, og du når også nemt større byer som Stege og Vordingborg.

Det er dog særligt roen, der skal trække i dig, hvis du skal flytte ind her. Du får nemlig yderligere glæde af en stille, solrig have, der folder sig ud som en hel, lille park med dam, stier og frodig beplantning. Et dejligt terrassemiljø får du også, og så forbindes have og hus på bedste vis med hele fem udgange.

Huset har stået her i idylliske omgivelser siden 2004, og det er dermed moderne rammer, som venter dig. Derfor er boligen også indrettet med et åbent opholdsrum, der naturligt glider over i køkkenet, og mens der ud mod haven er loft til kip, er der i modsatte side etableret en stor, brugbar hems. Hertil kommer også to gode værelser i stueplan, og huset afsluttes af en entré, et bryggers, et badeværelse og et ekstra WC. Her kommer du ikke til at mangle noget.

Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering