VILLA MED ANNEX OG LANDSKAB- OG HAVUDSIGT SOM OGSÅ MÅ BENYTTES SOM FRITIDSBOLIG
Tilbagetrukket, ugeneret, højt beliggende på bakke ved Uglebjerg ligger klassisk 60er villa med loft til kip.
Huset er på 133 m2 og ligger på Turupvej 141. Opvarmes ved varmepumpe:luft-til-vand. Er vel vedligeholdt og indflytningsklar.
Fra stue, soveværelse og værelser samt værksted ses den storslåede udsigt med årstidernes skiften i den vestfynske natur. Udover blinkende havkig til Lillebælt, med Aborg Strand kun 10 minutter væk, ses her i spisebordshøjde store gåsetræk, diverse rovfugle og endda talrige luftballonber svæve forbi.
Ud fra den brede midtergang er de tre værelser og badeværelse med vindue og ventilation placeret i den ene ende, stue og køkken i åben forbindelse i den anden.
Desuden bryggers med indgang til depotrum - et rum der kan indrettes efter behov: kontor, badeværelse, selvstændig enhed med egen indgang? Mulighederne er mange.
Desuden isoleret garage, pt. udnyttet som værksted, der støder op til eget ”bjerg” med masser af firben. Højde vist kun på Fyn overgået af Frøbjerg Baunehøj.
Ved huset er ældre fliseterrasse, som deles med muldvarp pindsvin og stadig rigelig plads til grill, krukker og havemøbler.
Haven er grøn og usprøjtet i mindst 20 år med træer, bærbuske og mindre urtehave og en sværm af småfugle. Bagerst i haven bor Pindsvin, Egern, Spætter og uglen sammen med bier, biller og insketer i udgåede og fældede stammer. Stauder gror her også – de kan nemt omdannes til ren kuperet græsplæne.
Udover højden med udsigt er det helt særlige ved ejendommen det fine anneks.: her er god plads med højt til loftet, stort vinduesparti med godt lysindfald – og hems.
Opvarmes af luft-luft varmepumpe. Udenfor bålplads med fyr og gran og mindelser om Vesterhav. Et sommerhus uden transportudgift.
Det rige fugleliv, vidtstrakte marker, rullende bakker og pletter af træer og vand, dette kongerige – opnås ved at kigge ud af vinduerne, eller nyde den lune plads på vestsiden af huset. Hver dag med nyt udsigtsscenarie.
Tilmed ligger denne ukendte herlighed under ti minutter i bil til både velassorterede indkøbssteder, skole, dagtilbud og foreningsliv. Tilkørsel til motorvej 10 km væk/ 15 min i bil. Den også velassorterede lokale, frivilligt drevne Ørsted købmand er blot 5 min væk.
Vi glæder os til at møde jer til en fremvisning.
Turupvej 141, 5620 Glamsbjerg
Pris: 1.695.000 kr.
| Kontakt Kasper Lynge Hansen: 30140279
Turupvej 141, 5620 Glamsbjerg
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.