Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Ejerlejlighed · København N · Sag 1920001324

Tagensvej 47, 1. 7.

2200 København N

Del bolig
BoligtypeEjerlejlighed
Boligareal43 m²
Værelser1
Opført1966
EnergimærkeD

Om ejendommen

SOLGT! CENTRAL NØRREBROLEJLIGHED MED ALTAN UD MOD GRØNT OMRÅDE

Det er en veldrejet og ikke mindst velbeliggende lejlighed, der venter på dig her på Nørrebro. Midt i et pulserende og dynamisk bybillede får du en rolig og funktionel base, og udgangspunktet er godt og velfungerende med gode indretningsmuligheder. Læs endelig med videre her.
 
Det lyse og indbydende hjem åbner sig op via en fin entré i åben forbindelse med et rummeligt køkken. De hvide, enkle elementer, den gode bordplads og muligheden for at indrette en lille spisekrog danner rammerne om en hyggelig og velfungerende start på lejligheden. Du får endvidere et fint gangareal, hvor der er plads til opbevaringsløsninger, og dertil kommer et badeværelse med separat brus samt et stort og lyst opholdsrum, der modtager masser af sol fra sydvest. Herinde kan du både indrette sofahjørne, spisebord, soveafdeling osv. Med andre ord får du altså den perfekte bybolig for solisten eller parret, der ønsker at indrette sig minimalistisk. Lejligheden har fået skiftet guvle, installeret ny ovn og køleskab. 
 
Du får hurtigt adgang til dit hjem fra gadeplan, men du er således samtidigt på god afstand fra byens mange forbipasserende. Lejligheden vender nemlig væk fra vejen med den store glasfacade ud mod et ugeneret græsstykke. Endnu bedre bliver det, når man betragter altanen, for hermed får du et skønt uderum, der modtager sol i alle døgnets bedste timer, og som med lidt behagelige havemøbler hurtigt vil blive et fast holdepukt i både hverdagen og i ferien.
 
Vi har allerede hintet til, at du her kommer til at bo dejligt centralt. Og det er skam ingen overdrivelse. Tagensvej er nemlig en af Nørrebros mest centrale veje, der løber som en åre igennem byen med gode busforbindelser, forskellige forretninger, takeaway-muligheder og andre etablissementer. Her vil du befinde dig midt i hovedstadens mest hippe brokvarter, og de daglige spadsereture kan med fordel sætte kurs mod smarte genbrugsbutikker, hyggelige caféer eller sågar byens grønne åndehuller såsom Nørrebroparken, Assistens Kirkegård og Fælledparken. Indkøb kunne ikke være tættere på med en Netto i ejendommen, og med nem gåafstand til Skjolds Plads Metro såvel som oplagte cykelruter rundt i hele byen er du sikret en let tilgængelighed, hvor end du skal hen.
 
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering