SOMMERHUS MED SOLRIG HAVE TÆT PÅ STRANDEN
Allerede ved navnet på adressen fornemmer man, at der her er tale om et roligt og hyggeligt fristed langt væk fra hverdagen. Det stemningsfulde hus ligger i et skønt, naturrigt område, hvor feriedagene og de forlængede weekender kan nydes tæt på vandet og mindre end et kvarter fra charmerende Korsør.
Området kendetegnes ved fredelige, grønne omgivelser, og I skal ikke bevæge jer langt væk fra sommerhuset, før I ender ude ved den gode badestrand, der kombinerer natur med en udsigt til Storebælt. Indkøbene klares desuden i cykelafstand, mens en kort køretur baner vejen til kulturelle seværdigheder, spisesteder, shoppingmuligheder og havnemiljø i Korsør. Og med let adgang til motorvejen er I også hurtigt på vej videre mod fjernere destinationer.
Gode stunder får plads under taget, hvor 70 kvadratmeter venter, såvel som på den 1.109 kvadratmeter grund, hvor solen skinner. Hvis vi starter inden døre, skal I se nærmere på et hyggeligt køkken-alrum, der har endnu et opholdsrum i forlængelse. Her strækker loftet sig til kip, mens store vinduer inviterer lyset og haven indenfor - og fra begge leverum kan I træde direkte ud på den sydvendte terrasse.
Der er med andre ord perfekte betingelser for at indrette med bløde møbler, læsekroge og et spiseområde, så hvad enten humøret er til at slå benene op, udfordre familien til brætspil eller lade sommerbriser strømme ind, mens maden tilberederes, kan det lade sig gøre. Detaljer som trævægge og -lofter præger huset med klassisk sommerhusstemning, og de resterende kvadratmeter fordeles på tre værelser og et karbadeværelse. Opholdsrummet i midten af ejendommen åbner desuden ind til et praktisk udhus.
Man skulle tro, at udemiljøet var indrettet efter solens bane, for både terrassen og det meste af haven orienterer sig mod syd. I får altså fuldt udbytte af solens stråler, og I kan dermed godt forvente at bruge meget af tiden netop herude under åben himmel.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Svanedammen 1, 4220 Korsør
Pris: 735.000 kr.
| Kontakt Claus Christensen: 30140168
Svanedammen 1, 4220 Korsør
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.