Storgaden 37, 6052 Viuf
Om ejendommen
BO NATURSKØNT OG CENTRALT I TREKANTOMRÅDET
Midt på den korte strækning mellem nabobyerne Viuf og Almind ligger jeres nye hjem med udsigt til markerne. Her kan I overtage en klassisk rødstensvilla, hvor I kan få lov at sætte jeres præg på 148 etagemeter.
Som det første kan I glæde jer over beliggenheden, for I bor naturskønt i et område med åbne marker, skov og å, men der er samtidig kort vej til alt, hvad hverdagen kræver. I en radius af 900 meter finder I både skolen, børnehuset og fritidslivet i hallen, og I kan handle i begge byer, hvor I også kan blive en del af de aktive lokalsamfund med fællesskaber og foreningsliv. I et større perspektiv ligger huset også rigtig godt, for I bor centralt i Trekantområdet; midt mellem Kolding og Vejle og med nem adgang til motorvejen.
Når I ankommer til adressen, møder I først en stor indkørsel med god plads til bilerne. Her ligger huset en smule tilbagetrukket på den 1.000 kvadratmeter store grund, der også giver plads til et udhus og ikke mindst en grøn baghave. Heromme kan I skabe et fantastisk uderum med alt fra solterrasser til hyggekroge og højbede. Plads er der nok af, så fold havedrømmene ud.
Bag villaens klassiske ydre venter tre etager, som tæller kælder, stueplan og førstesal. Kælderen rummer 59 kvadratmeter, der fordeler sig på et vaskerum, et badeværelse og to disponible rum, der kan forvandles til hjemmekontor, hobbyrum eller noget tredje.
Ovenpå bydes I velkommen i en rummelig entré, der leder jer videre mod hjemmets naturlige opholdsrum, der ligger samlet i stueetagen. Her får I et hyggeligt køkken-alrum og en stor stue, hvor lyset strømmer ind gennem sydvendte vinduespartier. Til slut kommer førstesalen med to værelser og endnu et toilet. Herfra handler det om at slippe fantasien løs og gøre hjemmet til jeres eget.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering