Storedalsvej 7, 7182 Bredsten
Rækkehus til salg · Bredsten · Sag 1920013023
Storedalsvej 7
7182 Bredsten · Vejle Kommune
Om ejendommen
PÆNT OG OVERSKUELIGT ETPLANSHUS PÅ EN TRYG ADRESSE
Det er et dejligt hus, der nu står til salg på et lukket vænge i Bredsten, hvor I får en tryg base med nem adgang til hverdagen. Her kan I overtage et halvt dobbelthus på 95 pæne kvadratmeter i ét plan - et oplagt køb for jer, der drømmer om et overskueligt hjem med mindre vedligeholdelse.
I bydes velkommen af et fint og klassisk murstenshus, hvor boligen ligger under samme tag som både et praktisk udhus og en carport til bilen. Fra carporten kan I altså bevæge jer tørskoede indenfor i husets entré, der giver dig en smagsprøve på et nydeligt hjem med en enkel og tidløs indretning.
I entréen er der indbygget skabsplads og spots i loftet, og klinkegulvet går igen både på badeværelset og i bryggerset. Sidstnævnte byder på vaskefaciliteter og opbevaringsmuligheder, mens badeværelset er indrettet med bruseniche og udluftningsvindue. Derudover er pladsen dedikeret til to værelser og nogle dejlige opholdsrum, nemlig stuen og køkkenet.
Ude i køkkenet kan I indrette jer med en lille spisekrog, hvor I kan mødes over morgenkaffen, og i stuen kan I nemt finde plads til både spisebord og sofa. Rummet fuldendes af en karnap, der lader dagslyset strømme ind, mens en dør leder jer direkte ud på den vestvendte fliseterrasse i en velanlagt have, der - ligesom huset - er overskuelig i størrelsen. På husets modsatte side finder I desuden en østvendt terrasse, så der er mulighed for at følge solen.
Fra den hyggelige bebyggelse er der ikke langt til grønne områder, åbne marker og skov, og I er samtidig sikret en nem og bekvem hverdag med adresse i Bredsten. Bussen stopper få skridt fra hoveddøren, og I bor i en aktiv by med både indkøb, skole, lægehus, gode fællesskaber og foreningsliv i hallen. Alt sammen under et kvarter i bil fra bylivet i Vejle.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering