Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa til salg · Vesterborg · Sag 1920008258

Søvængerne 38

4953 Vesterborg · Lolland Kommune

Del bolig

Kontantpris

495.000kr.

Ejerudgift 853 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeVilla
Boligareal60 m²
Grund521 m²
Værelser3
Opført1895
EnergimærkeG
Ejerudgift/md.853 kr.

Om ejendommen

CHARMERENDE BINDINGSVÆRKSHUS MIDT I NATUREN - EN OPLAGT FLEXBOLIG

Finder I ro i naturen? Og drømmer I om et sted, hvor livet leves med udsigt til åbne marker, skov og lyden af fuglefløjt? Så findes svaret midt i Lollands smukke landskab, hvor vi udbyder en charmerende bindingsværksejendom omgivet af natur til alle sider. Her får I en fredelig base med udsigt over det åbne landskab hele vejen rundt – og blot få minutters gang til skoven. Boligen har allerede flexboligstatus og giver dermed mulighed for at nyde stedet både som helårsbase og som et fredeligt fristed tæt på naturen.

I ankommer til billedet på ren idyl, hvor både hus og anneks byder velkommen med bindingsværksfacader og småsprossede vinduer. Det fine, isolerede udhus rummer både værksted samt en separat afdeling med et stort værelse og eget badeværelse – perfekt til overnattende gæster eller familien på besøg.
Herefter kan blikket rettes mod selve huset, som ikke kun er charmerende udefra, men også indenfor, hvor fyldingsdøre og blotlagte loftsbjælker skaber en varm og autentisk stemning. Boligen byder på 60 veludnyttede kvadratmeter i stueplan, mens førstesalen supplerer med et ekstra værelse til gæster, hjemmekontor eller ekstra sovepladser. I stueplan finder I blandt andet entré, badeværelse med brus samt et soveværelse.

Stueetagen bindes sammen af hyggelige opholdsrum med stue og spisekøkken som hjemmets naturlige samlingspunkter. I stuen spreder brændeovnen både varme og atmosfære, mens køkkenet inviterer til rolige morgener og fælles madlavning. Her er desuden moderne komfort i form af både vaskefaciliteter og opvaskemaskine. Sælgers faktiske varmeforbrug er desuden væsentligt lavere end det tidligere beregnede niveau, og en luft-til-luft-varmepumpe vil kunne bidrage til yderligere besparelser.

De gode oplevelser fortsætter udenfor, hvor haven indbyder til et skønt udeliv i grønne omgivelser. Her er dejlige uderum på flere sider af huset, så solen kan følges dagen igennem, og I finder blandt andet fliseterrasse, bålsted og gyngestativ. Fra terrassen er der en skøn udsigt over det åbne marklandskab, som begynder lige dér, hvor haven slutter, mens skov og natur danner de perfekte rammer om hverdagen.
Ejendommen ligger fredeligt placeret syd for landsbyerne Birket og Lindet – tæt på nogle af Lollands mest populære attraktioner og naturoplevelser. Herfra er der ikke langt til både Knuthenborg Safaripark, Lalandia Rødby og den imponerende kunstinstallation Dodekalitten. I kan også tage turen til Kragenæs med hyggeligt havnemiljø, spisesteder og købmand samt videre ud til Fejø og de øvrige småøer i Smålandsfarvandet. Samtidig har I blot cirka et kvarters kørsel til Nakskov.

Som bonus kan det oplyses at boligen fik nyt tag i 2017, som dermed er uden asbest.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering