Søren Andreasensvej 2, 4540 Fårevejle
Om ejendommen
Købsaftale underskrevet! LYS OG VENLIG ETPLANSVILLA MED SKOLEN OM HJØRNET
Lad boligjagten tage jer med til Fårevejle Stationsby, hvor vi står klar med nøglerne til en lys og velholdt etplansvilla, der ligger i selskab af både en solrig have og en god garage med grav.
Som det første kan I glæde jer over beliggenheden, for huset har hjemme i et stille og roligt område, hvor det ligger på en villavej, der ender blindt. Samtidig bor I helt centralt i forhold til alt, hvad hverdagen kræver, for lige om hjørnet møder I skolen og børnehuset, og der er ikke meget længere til hverken Brugsen eller stationen, hvorfra toget forbinder jer med Holbæk og videre til København, samt til Nykøbing Sjælland. Fårevejle er - kort fortalt - et dejligt sted at bo, og byen placerer sig smukt på naturskønne Odsherred, hvor I heller ikke har lang vej til de populære sandstrande ud mod Sejerøbugten.
I overtager en oprindelig 60’er-villa, som præsenterer sig flot med en hvidpudset facade, der skaber et moderne og stilrent udtryk. Huset ligger tilbagetrukket på den solrige grund, og for enden af den flisebelagte indkørsel finder I garagen, hvor I kan arbejde på bilen eller indrette jer med værksted, opbevaring og hobbygrej.
De gode oplevelser fortsætter på den anden side af hoveddøren, hvor turen går gennem en lys og venlig bolig. I får 108 kvadratmeter i ét plan, og pladsen er godt udnyttet, så kvadratmeterne føles som flere. I bydes velkommen i entréen, som glider over i en fordelingsgang, der forbinder husets tre værelser med et fint flisebadeværelse, der er indrettet med brus.
I får endnu et indgangsparti i det pæne bryggers, som har videre afsæt til køkkenet, der viser vej ind i stuen. Sidstnævnte giver jer et skønt opholdsrum, hvor loftet er ført til kip for den gode rumfornemmelse, der understreges af lysindfaldet fra de mange vinduespartier. Når sommeren kommer, vil dobbeltdøren herfra skabe en flydende overgang til den store fliseterrasse i jeres flot anlagte have.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering