Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa til salg · Lundby · Sag 1920012728

Snertingevej 13

4750 Lundby · Vordingborg Kommune

Del bolig

Kontantpris

1.795.000kr.

Ejerudgift 2.039 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeVilla
Boligareal192 m²
Grund5.789 m²
Værelser4
Opført/ombygget1861/1972
EnergimærkeC
Ejerudgift/md.2.039 kr.

Om ejendommen

GOD PLADS OG MARKUDSIGT

Det er landlig idyl og god plads, der kendetegner denne skønne ejendom syd for Lundby. Her bliver markerne blandt jeres nærmeste naboer, mens bylivet og hverdagen venter i henholdsvis Lundby og Vordingborg. Velkommen til 192 kvadratmeter midt i alt det grønne.

Vi starter udenfor, hvor I skal kigge på hele 5.789 kvadratmeter grund. Et tykt, levende hegn skaber privatliv og stemning, men uden at tage udsigten fuldstændig. I ankommer på en grusbelagt gårdsplads, der hurtigt afløses af en stor, jævn plæne. Her er mere end rigelig plads til boldspil, leg og langsomme eftermiddage i græsset, ligesom I snildt kan realisere drømmen om høns, urtehave og pryd. Den hævede stenterrasse er ideel til grillaftener og frokoster i det fri.

Indendørs venter 192 kvadratmeter fordelt over to etager. Øverst får I tre gode værelser og et walk-in, og har I behov for flere værelser, kan det ene oplagt deles op. Nedenunder er endnu to værelser, hvoraf det ene er et gennemgangsværelse, et brusebadeværelse, et godt bryggers med egen indgang, et moderniseret køkken, en spisestue og en dejlig stor stue. Overalt mærkes ejendommens originale charme, der kommer til syne sideløbende med gode opdateringer og pænt vedligehold.

Stråtækt, dannebrogsvinduer og bindingsværk cementerer landidylen hjemme på adressen, mens det bølgede marklandskab gør det samme på den anden side af skellet. Børnenes hverdag kommer meget vel til at forløbe i Lundby, der syv minutter væk i bil byder på pasningstilbud, skole, hal, bibliotek og lægehus, ligesom I her kan hoppe på lokalbanen mod henholdsvis Nykøbing Falster og Næstved.

Mere by finder I 14 minutter sydpå i Vordingborg. Der er uddannelsesinstitutioner, indkøbsmuligheder, bager og spisesteder, ligesom der er liv og god stemning i gågaden og på havnen.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering