VELHOLDT VILLA MED MASSER AF PLADS
Huset ligger i den lille landsby Snave sydøst for Assens. Med udsigt til Fyns åbne marker finder I denne charmerende villa med sprossede vinduer og rødt tegltag, som rummer hele 203 velholdte kvadratmeter. Boligen er løbende renoveret og klar til nye ejere, der ønsker både charme, funktionalitet og en ejendom med sjæl - og med en helt særlig historie som byens tidligere bageri.
Ejendommen ligger dejligt tilbagetrukket fra vejen, hvilket giver en rolig og privat atmosfære. Når I kører op ad indkørslen, mødes I af den store, lukkede og frodige have, som smyger sig omkring huset. Her er høje træer, blomsterbede, små buske og flere terrasser, hvor I kan følge solen dagen igennem. Bag huset venter en hyggelig, afskærmet gårdhave – et oplagt sted til lange sommeraftener i læ og rolige omgivelser. I drivhuset kan I dyrke egne grøntsager, og bilen parkeres naturligvis i garagen i tørvejr.
Indenfor byder boligen på en velfungerende planløsning med entré, et stort bryggers med gode vaskefaciliteter samt ekstra opbevaringsplads. Køkkenet ligger i forbindelse med en hyggelig spisestue, og derudover får I en rummelig stue med brændeovn, som skaber en varm og indbydende stemning. Boligen rummer hele fem værelser fordelt på to etager samt to badeværelser, hvilket gør den ideel til familien.
Derudover får I et stort værksted, hele fem disponible rum, som giver masser af muligheder – hvad enten I drømmer om hjemmekontor, teenageafdeling eller måske at drive liberalt erhverv fra adressen.
Snave er en hyggelig landsby med lidt over 200 indbyggere og en særlig lokal charme – mange kender den fra “Polle fra Snave”. Byen ligger mellem Haarby og Assens, hvor I finder indkøb, skole, institutioner og et aktivt foreningsliv. Der er skolebus til både Haarby, Ebberup og uddannelsescentret i Glamsbjerg. Samtidig er I kun 3-4 km fra en god badestrand, hvilket gør det nemt at nyde sommeren ved vandet.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en fremvisning!
Snavevej 41A, 5683 Haarby
Pris: 1.395.000 kr.
| Kontakt Kasper Lynge Hansen: 30140279
Snavevej 41A, 5683 Haarby
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.