Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Sommerhus · Ebeltoft · Sag 1920003692

Skudehavnen 41, 8400 Ebeltoft

8400 Ebeltoft · Syddjurs Kommune

Del bolig
BoligtypeSommerhus
Boligareal76 m²
Grund80 m²
Værelser4
Opført1978

Om ejendommen

SOLGT! "VANDKANT TIL SALG" OG MARITIMT SOMMERHUS MED SJÆL

Her kan livet nydes med eller uden forfriskninger, indenfor og udenfor i gårdhaven og/eller på terrassen med udsigt over havnen, dens både og ikke at forglemme en smuk solnedgang, der farver himlen i rød og orange på første parket på Ebeltoft Skudehavn. Her skal ikke slås græs eller klippes hæk.

Med en af de allerbedste beliggenheder – morgen-og formiddagssol i gårdhaven samt eftermiddags- og aftensol på terrassen mod havnen - kan et af de 58 ikoniske røde sommerhuse i 2 etager på 76 kvm blive jeres. Nr. 41 er et velholdt ”ende rækkehus”, som er delvis moderniseret og helt indflytningsklar.

Indgang via gårdhaven til husets stueetage ind i et hyggeligt køkken med forbindelse til spise- og opholdsstue med store fløjdøre og udgang til en stor terrasse. Her er også en brændeovn, trappe til førstesalen og et ret nyt badeværelse med skabsmiljø, brusehjørne og vaskesøjle.

På førstesalen 2 værelser mod øst samt en skøn vestvendt opholdsstue med synlige hanebånd, lofter til kip samt store fløjdøre/fransk altan mod havnen og en formidabel udsigt ud over bådene, Ebeltoft Vig til Mols Bjerge. Det store værelserne er med dobbeltseng med skuffer til opbevaring og et skab med hylder. Det lille værelse er med 2 køjesenge, hvor den øverste kan ”slås op” af væggen samt en lille garderobe. Oven over de to værelser er der et lukket isoleret depotrum, som kan ombygges til en hems.

I gårdhaven, som er det perfekte sted at nyde de første kopper kaffe og formiddagens sol, er der i det ene hjørne bygget et delvis nedgravet lille udhus på ca. 4 m2 med ståhøjde til praktiske gøremål og opbevaring af div. ting.

Ud over den maritime atmosfære byder Skudehavnen også på en legeplads, badebro og vinterbaderklub.

Tæt på ligger Fiskerihavnen og Industrihavnen med et andet slags liv, med bl.a. en café, en restaurant, fiskeforretningen Flyvefisken samt Hos Walter vin, ost & specialiteter og Den Stolte Slagters salgsvogn. Ligeledes er der ikke er langt til andre indkøbs- og forretningsmuligheder, byens charmerende gamle brostensgader med kirken og hyggelige spisesteder og beværtninger.

Vi glæder os til at fremvise denne skønne herlighed til dig.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering