Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa til salg · Svendborg · Sag 1920001189

Skattergade 20B

5700 Svendborg

Del bolig

Kontantpris

4.295.000kr.

Ejerudgift 3.077 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeVilla
Boligareal200 m²
Grund1.036 m²
Værelser6
Opført/ombygget1900/2007
EnergimærkeC
Ejerudgift/md.3.077 kr.

Om ejendommen

FLOT HERSKABELIG MURSTENSVILLA CENTRALT I SVENDBORG OG MED KORT AFSTAND TIL HAVNEN

Hjerteligt velkommen til Skattergade 20B - en super flot og charmerende murstensvilla, der lige er hjemmet for familien, som drømmer om charme og meget gerne et rigtigt hyggeligt ude- og haveliv.
 
Førstehåndsindtrykket kan noget helt særligt. Huset fra 1900 præsenterer sig nemlig på fineste vis med sprossede dannebrogsvinduer med stik foroven og ornamenterede sildebensmursten forneden, og prikken over i’et er det runde vindue foroven. Ja, det her er lødigt murerarbejde på højt plan, og dertil kommer den vidunderligt hyggelige have bagtil. Hele grunden er 1.036 kvadratmeter stor, og det giver rigelig plads til afslapning i lukkede omgivelser: Her er både gårdmiljø ved huset og det tilstødende udhus, alskens givende frugttræer og en græsplæne til fjol og leg under en blå himmel - alt det her får man kun i en ældre have, hvor alt er vokset grønt og godt til.
 
Og hvad er det så, som huset gemmer på bag det flotte murværk? Svaret er et lyst, vedligeholdt indre og lige præcis 200 kvadratmeter bolig. Stueplan giver jer masser af leverum, for her finder I både et køkken i åben forbindelse med en spisestue med høje paneler og roset foroven, og opholdsstuen ligger en suite via dobbelte fløjdøre. Bemærk de flotte Junckers trægulve, der flyder videre rundt, og forestil jer brændeovnens knitren herinde - her er med andre ord masser af atmosfære. Derudover venter jer et stort bryggers med et tilstødende badeværelse, mens førstesalen giver jer badeværelse nummer to, som både har fritstående kar og brus, samt hele fire gode værelser. Hvad mangler der? Det skulle da lige være jer, og hvis I har særlige drømme og ønsker, kan I sagtens sætte jeres eget endelige præg på jeres nye, stemningsfulde rammer.
 
Hvis I forelsker jer i ejendommen, skal I også lege med tanken om at flytte til Svendborgs fortryllende centrum. De brostensbelagte gader og de fine byhuse bliver en daglig del af tilværelsen, og I kan sådan set gå og cykle til mere eller mindre alt på få minutter; butikkerne, de mange gode spisesteder, havnemiljøet, kulturlivet, det hele.
 
Velkommen til en skat på Skattergade 20B. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
 

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering