NYBYGGET FRITIDSHUS MED FULD KOMFORT
Jeres bedste ferieminder har I stadig til gode, for de bliver til i rammerne af dette lyse, lækre og nybyggede fritidshus, der ligger i kort gåafstand fra Dalby Strand.
Huset er opført i et fredeligt og naturskønt sommerhusområde, hvor I er omgivet af vand og åbne vidder. I skal nærmere bestemt sætte kurs mod den lukkede vej Rugvænget, hvor I bliver mødt af et flot førstehåndsindtryk. På en stor og solrig hjørnegrund ligger nemlig det moderne fritidshus, som præsenterer sig med en klassisk, sort træfacade.
I skal indenfor og se nærmere på 79 kvadratmeter, der folder sig ud med pæne materialer, lofter til kip og dejlige lysindfald, der skaber en skøn atmosfære. Derudover er kvadratmeterne udnyttet til fulde, og pladsen er fordelt på nogle gode rum, der bl.a. tæller et bryggers med vaskefaciliteter, gulvvarme, som kan styres via app, et stilrent badeværelse med brus samt gulvvarme, der ligeledes kan styres via app, og tre fine værelser. Dertil kommer en hems, der giver jer ekstra sovepladser, så der er rigelig plads til hele familien.
Når I samles, bliver det i rammerne af det åbne opholdsrum, hvor et lækkert køkken ligger ud i ét med stuen, og hvor de mange store vinduer lader lyset strømme uforstyrret ind fra flere verdenshjørner. Stort set alle rum i huset er indrettet med egen terrassedør, så der er skabt en flydende overgang mellem inde og ude - og når sommeren kommer, vil den solrige træterrasse føles som en direkte forlængelse af huset. På terrassen kan I leve jeres bedste udeliv med udsigt over den store plæne, hvor der også er plads til både havespil og bålsted.
Komforten er i top, og I skal ikke bekymre jer om en masse vedligeholdelse, så her skal I blot slappe af og nyde roen. Derudover er der rigeligt med oplevelser i nærområdet. I har ikke mere end 650 meter til stranden, hvor I kan svømme og prøve kræfter med alt fra en kajak til et paddleboard, og der er heller ikke lang vej til Reersø med den smukke natur, de gamle bindingsværkshuse og den lille lystbådehavn. Når I skal handle, har I desuden en kort køretur til flere indkøbsmuligheder i Gørlev.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Rugvænget 1, 4281 Gørlev
Pris: 2.695.000 kr.
| Kontakt Claus Christensen: 30140168
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.