Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Sommerhus · Slagelse · Sag 1920007094

Ringduevej 10, 4200 Slagelse

4200 Slagelse

Del bolig
BoligtypeSommerhus
Boligareal69 m²
Grund902 m²
Værelser4
Opført1972

Om ejendommen

SOLGT!

SOMMERHUSCHARME MØDER MODERNE KOMFORT VED KONGSMARK STRAND

Helt nede for enden af den lukkede sommerhusvej venter familiens nye fristed. Gemt væk bag hegn og store, flotte træer ligger det skønneste fritidshus, der på bedste vis forener den klassiske sommerhuscharme med moderne komfort. Glæd jer til familietid, livsnyderi og ren afslapning her ved Kongsmark Strand.

Det er et rigtig dejligt område, der står klar til at danne ramme om jeres fremtidige ferieminder. Rolige veje folder sig ud mellem grøn natur til den ene side og den populære Kongsmark Strand til den anden; fra huset har I kort gåafstand til vandkanten, så lader I jer friste af en tidlig dukkert, kan I slentre afsted i morgenkåben, og længere oppe ad dagen kan I pakke strandtaske og badehåndklæder for at tilbringe nogle solskinstimer i første parket til Storebælt. Og hvordan slutter I dagen af med stil? I selskab af de smukkeste solnedgange, og dem finder I netop her ved Kongsmark Strand. I kan desuden cykle til købmanden på under et kvarter.

Vender I blikket hjem mod huset, bliver I mødt af et charmerende syn. Huset står så fint med sin klassiske træfacade, og så er det utrolig velholdt. Såvel inde som ude er det tydeligt, at der er lagt kræfter i diverse istandsættelser, så I overtager et hus, som I straks kan tage i brug. I kan faktisk læne jer direkte tilbage på den store træterrasse og nyde udelivet. Følg solen fra morgen til aften på terrasserne rundt om huset, eller ryk over i det skønne orangeri, hvor I får en lille oase oplagt til bløde kurvemøbler og fine lyskæder. Samtidig er der god plads til at være aktiv og løbe omkring på græsset, som også kan indtages af et kongespil.

Komfort og moderne indslag forenes med hyggeligt træværk og den helt rigtige farvepalet. De tre værelser prydes af farver, der trækker tråde til sand og hav, så I bliver mindet om den korte vej til vandet - og der er strejf af samme farvetema i det åbne opholdsrum, som derudover byder på loft til kip, flotte træstolper og fine forhold for madlavningen i et køkken med bl.a. opvaskemaskine. Til sidst kommer et pænt badeværelse med badekar og vaskefaciliteter.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering