Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Sommerhus · Jægerspris · Sag 1920006431

Planetvej 4

3630 Jægerspris · Frederikssund Kommune

Del bolig
BoligtypeSommerhus
Boligareal40 m²
Grund1.024 m²
Værelser3
Opført/ombygget1967/2003

Om ejendommen

SOLGT! SKØNT FRITIDSHUS TÆT PÅ VAND OG DEJLIG NATUR

Dette charmerende fritidshus ved Over Dråby står klar til nye ejere, der her får et fristed med de bedste betingelser for at skabe en hyggelig atmosfære til ferier og fridage. Huset emmer af ægte sommerhusstemning, og udenfor er der rig mulighed for at nyde solen. Det blåmalede, træbeklædte hus fra 1967 står opført på en stor, lukket grund på 1.024 m2, der giver masser af plads til leg og sommeraktiviteter på græsset. Grunden omkranses af hæk, der sikrer ugenerede forhold til udelivet, som særligt nydes på den vældige terrasse med sol fra alle verdenshjørner. Her er også udebruser. Tilhørende ejendommen er der en carport samt et fint anneks, der giver mulighed for ekstra opredninger til fx overnattende gæster. Indvendigt venter en lys og indbydende indretning, hvor de 40 m2 udfolder sig på stemningsfuld vis. Planløsningen råder over et enkelt værelse, et badeværelse med brus samt et pænt og funktionelt indrettet køkken med lyse elementer og åben forbindelse til en dejlig vinkelstue. Stuen har brændeovn og modtager et herligt dagslys fra flere vinkler, og der er samtidig god, møblerbar plads til spisebordet og sofagruppen. Det sidste rum i indretningen udgøres af en udestue, hvor sommeren kan forlænges betragteligt i begge ender. Fritidshuset er placeret på en lukket vej i et veletableret sommerhusområde med masser af skøn natur i nabolaget. Der er gåafstand til både Nordskovens grønne omgivelser såvel som badestranden med lavt vand. I nærheden har du også Landerslev Strand, der er oplagt til kitesurfing. Derudover er der blot en kort køretur ind til Jægerspris, hvor der er både indkøbsmuligheder, spisesteder og Jægerspris Slot. Kan du se dig selv holde ferie her? Så kontakt os allerede i dag. Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering