Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Ejerlejlighed · Charlottenlund · Sag 1920006466

Ordrup Jagtvej 42C, 2. th.

2920 Charlottenlund · Gentofte Kommune

Del bolig
BoligtypeEjerlejlighed
Boligareal58 m²
Værelser2
Opført1934
EnergimærkeC

Om ejendommen

SOLGT! FLOT, LYS LEJLIGHED MED ATTRAKTIV BELIGGENHED

En lys fornemmelse og klassiske, æstetiske detaljer præger lejligheden hele vejen rundt. Det pæne hjem er beliggende i nærheden af den smukkeste natur, hyggeligt havnemiljø og alt til hverdagen - f.eks. er der dagligvarer tæt på og bare få meter til Ordrup St., som hurtigt forbinder dig med det indre København. En skøn tilværelse venter dig således på Ordrup Jagtvej 42C, hvor du samtidig får en altan med i købet.
Med en placering på 2. sal ligger du godt hævet over livet i gadeplan. Heroppe bydes du velkommen indenfor af en entré, hvor du kan hænge overtøjet og stille skoene. Det er en pæn og lys bolig med tidløs stukkatur og klassiske franske døre, der præsenterer sig for dig, og det nydelige køkken blender naturligt ind i indretningen. Du kan finde dig til rette i en stue, som prydes af sydvendte vinduespartier og giver plads til både sofamøbler og et spiseområde. Værelset har en god størrelse samt skabsplads og udgang til altanen, der vender ind mod det rolige udeareal. Boligen afsluttes med et badeværelse.
Lejligheden ligger en anelse tilbagetrukket fra vejen. Derudover kan du, som allerede nævnt, kigge ud over det udendørs fællesareal, hvor der er parkeringspladser til cykler, et grønt, græsbeklædt område og en terrasse. Med andre ord har du flere skønne udespots lige ved hånden, når solen titter frem.
Adressen sætter prikken over i'et. Du får hjemme i gåafstand til flere gode indkøbsmuligheder og skønne Charlottenlund Skov, ligesom du befinder dig tæt på idrætstilbud og Skovshoved Havn, hvor du kan nyde en bid mad i hyggelige omgivelser. Der er heller ikke lang vej til kyst og grønne åndehuller i form af Charlottenlund Strandpark, Bernstorff Slotshave, Bellevue Strand og Dyrehaven. Derudover kan du stige på S-toget få hundrede meter væk og befinde dig på Københavns Hovedbanegård efter knap 20 minutter.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering