Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Andelsbolig til salg · Vejle · Sag 1920011244

Odinsgade 50T, 2., 7100 Vejle

7100 Vejle

Del bolig

Købspris

595.000kr.

Boligydelse 2.419 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeAndelsbolig
Boligareal52 m²
Værelser2
Opført/ombygget1942/1991
EnergimærkeC
Købspris595.000 kr.
Boligydelse/md.2.419 kr.

Om ejendommen

ANDELSLEJLIGHED MED ADGANG TIL LÆKKER TAGTERRASSE

Forestil dig dette: lørdag morgen melder sin ankomst, og du slår soveværelsesvinduet op, så morgensolen inviteres indenfor. Lige rundt om hjørnet ligger bageren, og efter at have hentet morgenbrød og brygget kaffe, sætter du dig op på den store tagterrasse og nyder morgenmaden med kig over Vejles tagrygge.

Lyder det som noget for dig? Så er det netop sådan, din tilværelse kan se ud her på Odinsgade, hvor vi udbyder en andelslejlighed i en skøn og centralt placeret ejendom.

Der er tale om en yderst velholdt bolig, der giver plads til hverdagsliv såvel som samvær med venner og familie. Lejlighedens hjerterum består af et rummeligt køkken-stue-miljø, hvor der med åben adgang mellem stue og køkken skabes alrumsfornemmelser, mens en naturlig opdeling stadig er bevaret med skillevæggen. Det andet primære rum - nemlig soveværelset - har ligeledes en god størrelse og er indrettet med en stor garderobe i indhakket. Ja, pladsfordelingen er helt bestemt gennemtænkt, og indretningsmulighederne er mange.

Til slut afrundes hjemmet af en god fordelingsentré og selvfølgelig et pænt badeværelse, og udover at være praktiske, er rammerne tilmed strømlinet med lyse gulve i leverum og entré, hvide klinker på badeværelset og som backsplash i køkkenet samt hvidmalede vægge og lofter i hele boligen. Her kan du flytte lige ind.

Zoomer vi lidt ud, ser vi en gedigen ejendom, der fremstår velholdt og har gode parkeringsforhold ude foran. Dejligst af det hele er dog den store tagterrasse på toppen af bygningen, der er indrettet noget så dejligt med havemøbler samt blomstrende krukker, og som nyder godt af solen igennem hele dagen.

Beliggenheden er kirsebærret på toppen af det hele, for du kommer til at bo midt i Vejles bankende hjerte, hvor der er spisesteder en masse, et rigt butiksliv, og hvor kultur og festlige arrangementer bliver fast inventar i hverdagen. Dertil sørger den centrale placering også for nem logistik; f.eks. er der kun 200 m til busstoppestedet, 400 m til indkøb og 700 m til banegården. Med andre ord har du gåafstand til det hele.

Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering