Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Rækkehus · Middelfart · Sag 1920006224

Nygade 18

5500 Middelfart

Del bolig
BoligtypeRækkehus
Boligareal72 m²
Grund168 m²
Værelser3
Opført/ombygget1900/1984
EnergimærkeD

Om ejendommen

SOLGT! HYGGELIGT BYHUS MED MULIGHEDER

Velkommen til Nygade 18, der nu udbydes til salg. Dette charmerende byhus er ideelt til par i alle aldre og dem, der søger deres første fælles base, hvor I kan slå rødder og forme fremtiden.
 
Vil I have bylivet tæt på, men i idylliske rammer? Så er I kommet til det rette sted. Her bor I i hjertet af Middelfarts gamle kvarterer, omgivet af små, historiske byhuse og tæt på kysten, hvor duften af saltvand fylder luften. Med kun 350 meter til havnefronten kan I nyde bådlivet, KulturØen og stemningen langs Havnegade, fyldt med hyggelige caféer og spisesteder. Lige om hjørnet finder I Algade, hvor en to-go-kaffe fra Emmys Kaffebar er en oplagt ledsager på slentreturen gennem byens små butikker. Her er I ikke kun tæt på, hvad hverdagen kræver – med 365discount og Kvickly lige i nærheden. For pendlerne er motorvejen tæt på, mens stationen kun er 350 meter væk, så I har nem adgang til både Jylland og resten af Fyn.
 
Lad os tage et kig på huset, der er fra 1900, og emmer af charme og historie og ligger på en overkommelig grund med en skøn gårdhave bagtil, der blot venter på jeres havemøbler og personlige touch. Her kan I skabe et lille uderum med plads til alt fra blomstrende stokroser til et afslappende hjørne. Facaden og de fine detaljer fortæller en historie, men det er jer, der bestemmer fremtidens kapitel.
 
Indenfor byder huset på masser af muligheder. Planløsningen kan enten bevares og hylde de oprindelige detaljer, eller I kan vælge at sætte jeres eget præg på hjemmet. Fra entré og videre ind i en fordelingsgang venter både køkkenet, som åbner sig op med en skydedør, og en hyggelig vinkelstue. Gangen fører jer også videre til et disponibelt rum og et stort bryggers, som giver praktisk opbevaringsplads. Førstesalen byder på to gode værelser, og gennem det ene værelse er der adgang til et tredje, som kan indrettes til børneværelse, hjemmekontor eller walk-in-closet. Heroppe finder I også badeværelset, som har et stort badekar.
 
Vi ses til en fremvisning!

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering