Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Sommerhus til salg · Nykøbing Sj · Sag 1920012733

Nordstrandsvej 106

4500 Nykøbing Sj · Odsherred Kommune

Del bolig

Kontantpris

2.250.000kr.

Ejerudgift 2.086 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeSommerhus
Boligareal56 m²
Grund629 m²
Værelser3
Opført/ombygget1945/2006
Ejerudgift/md.2.086 kr.

Om ejendommen

CHARMERENDE SOMMERHUS PÅ SMUK, STRANDNÆR GRUND

Der er ikke noget som klassisk, dansk sommerhushygge, hvad enten vejret kalder på en morgenkaffe på den solbeskinnede terrasse eller en stille stund foran pejsen, mens vinden rusker i trætoppene. Den ultimative afslapning venter i de charmerende rammer, der udgør dette typiske feriehus, alt sammen fantastisk beliggende i gåafstand fra super god badestrand og cykelafstand fra fornødenhederne i Nykøbing Sj.

Træbrædder malet over i mørkeblå og hvide vinduesrammer, der står klart ud; så bliver et sommerhus ikke mere klassisk at se på, og stilen fortsætter, når dørene inviterer indenfor. Her dækkes lofter, vægge og gulve af lyst, karakterfuldt træ, kun afbrudt af de selvsamme sprossede vinduer.

Det hyggelige sommerhus giver fin plads til den lille familie eller parret, der drømmer om sit eget fristed; der er nemlig to gode værelser at sove på, mens den højloftede stue skaber et skønt rum for fælles hygge. Køkkenet ligger integreret i stuerummet sammen med en dejlig spisekrog, og så venter der selvfølgelig også et badeværelse med udluftningsvindue. Til dage, hvor vejret ikke helt holder, men I stadig ønsker fornemmelsen af et udeliv, er der en udestue til rådighed, og så fuldendes planløsningen af et disponibelt rum.

Udenfor er det en særdeles skøn og grøn have, der breder sig, omkranset af frodige buske og tætte trætoppe, hvilket giver jer en fornemmelse af at have feriestunden helt for jer selv. Vinklet mod øst og sydøst venter en lækker træterrasse med god plads til både spisebordssættet, når morgenmaden skal indtages i solen, og et par gode solstole til senere på dagen.

Den lækre grund ligger fantastisk placeret på Nykøbing Sjællands vandside; gåturen til Kattegats blå bølger og det klare vand i Nyrup Bugt tager så lidt som fem minutter. Et hurtigt dyp til den ene side suppleres af indkøb, en is og en bid mad på en café inde i Nykøbing Sj. til den anden side; turen herind tager syv minutter på cyklen, omtrent 20 minutter til fods og fem minutter, hvis I har bilen med jer. Ligeledes er Anneberg Kulturpark og Sommerland Sjælland også kun en lille smuttur væk.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering