Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Rødekro · Sag 192SK-242883

Nørremark 8

6230 Rødekro · Aabenraa Kommune Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal162 m²
Grund1.005 m²
Værelser5
Opført/ombygget1974/2017
EnergimærkeC

Om ejendommen

SOLGT! INDBYDENDE FAMILIEVILLA I RØDEKRO SOM HAR FÅET EN TOTAL RENOVERING I 2017

På Nørremark 8 udbydes netop denne velholdte og indbydende etplansvilla, hvis veltænkte planløsning, hyggelige haveareal og gode placering i Rødekro med sikkerhed tiltaler børnefamilien eller det pladskrævende par. Villaen har fået en totalrenovering i 2017
 
 
Hjemmet tilgås gennem det praktiske bryggers, og I vil allerede her kunne bemærke, at dette er en bolig, hvor der er tænkt over den praktiske hverdag. Her ses en gedigen skabsvæg med grebsfri låger samt vaskemaskine og tørretumbler, og den samme minimalistiske stil løber med videre ud i villaens køkken. Køkkenet er tilsammen med stuen en del af et større alrum, der på fin vis skaber et skønt og lyst leverum, hvor familien kan mødes til hverdagens stunder. Det er i sandhed et hjem, der er skabt til børnefamilien, hvilket også afspejler sig i de separate værelsesafdelinger: Fra bryggerset er der adgang til et rummeligt badeværelse og to værelser, som egner sig perfekt til børneværelser, hvortil en oplagt forældreafdeling skal findes i boligens anden ende i det rummelige soveværelse med badeværelse en suite og videre adgang til et walk-in. Boligen er desuden gennemgående lys og velholdt, og hjemmet bærer ligeledes præg af at være moderniseret i nyere tid; det er selvsagt et hjem, som er lige til at flytte ind i og tage i brug fra dag ét.
 
 
Villaen er opført i 1974, men alderen kan langt fra bemærkes, for her ses en fin facade med store vinduespartier, der sørger for et lyst og luftigt indre. Med til huset hører en garage med dertil hørende værksted samt en stor have med en rummelig terrasse, som lægger sig til husets østlige, vestlige og sydlige sider, således at I er sikret sol både morgen, middag og aften.
 
 
I bosætter jer i et trygt og roligt villakvarter i Rødekro, hvor der er nem adgang til både skole, institution og indkøb. Byen rummer ligeledes en togstation med gode forbindelser til flere byer i landet, og der er ligeledes kort til motorvejen, så turen til og fra arbejde bliver både nem og bekvem. Rødekro omringes ligeledes af hyggelige marker og et flot søområde med fiskesø og badesø.

 
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering