Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Sommerhus · Ålbæk · Sag 1920006482

Musvågevej 194, Lodskovvad

9982 Ålbæk · Frederikshavn Kommune Kommune

Del bolig
BoligtypeSommerhus
Boligareal114 m²
Grund864 m²
Værelser6
Opført2005

Om ejendommen

SOLGT! RUMMELIGT FRITIDSHUS MED SUBLIM PLACERING MED NY LUFT TIL VAND VARMEPUMPE FRA 2025

Er I på jagt efter de perfekte rammer for jeres kommende feriedage, så skal I tage et nærmere kig på dette skønne fritidshus, som ligger i et attraktiv sommerhusområde lige ved Ålbæk Strand. Her får I et gedigent hus fra 2005 med 114 kvadratmeter og plads til såvel børn som børnebørn. Endnu mere plads findes udenfor på den solrige grund, hvor udelivet forsødes med flere terrassemiljøer.

Når I vender hjem til Musvågevej 194, vil der uden tvivl straks mærke roen sænke sig. Ejendommen ligger nemlig på en lille, lukket afgrening, hvor det kun er jer og naboerne, der færdes – dette kan uden tvivl også mærkes, når I befinder jer på den 864 kvadratmeter store grund, hvor fuglenes kvidren fungerer som den eneste ‘baggrundsstøj’ – lyder det ikke helt vildt hyggeligt? Grunden indbyder til leg og aktiviteter på den store naturgrund, og samtidig venter der et stort, delvist overdækket og aflukket terrassemiljø, som bades i sol fra morgen til aften. Her er der plads til have- og loungemøbler såvel som blomsterkrukker og havegrill, og på den måde vil terrassen uden tvivl fungere som et af husets omdrejningspunkter i de lune måneder. Der er desuden gode stier i området, som gør det nemt at komme til stranden uden at skulle benytte de store veje.

Når vi bevæger os indenfor, præsenteres I for 114 stilrene kvadratmeter, hvor det bliver helt tydeligt, at huset er af nyere dato. I husets centrum ligger et stort opholdsrum, hvor spisestuen, dagligstuen og køkkenet ligger i åben forbindelse med brændeovn og direkte udgang til terrassen. Planløsningen byder ligeledes på tre separate værelsesafdelinger – den ene består af et enkelt værelse, den anden består af tre værelser med tilhørende badeværelse og den sidste er ideel som forældreafdeling med ét værelse og et badeværelse, der både har hjørnebadekar og sauna. Som et ekstra plus kan vi tilføje, at ejendommen opvarmes med luft til vand, men herudover også har luft til luft varmepumpe og gulvvarme. Luft til vand varmepumpen er monteret i 2025, hvor man også skiftede varmtvandsbeholderen.

Prikken over i’et er uden tvivl den skønne beliggenhed. Ålbæk ligger nemlig på Skagen Odde – midt imellem Skagen og Frederikshavn – og denne del af Vendsyssel er særligt kendt for sit særlige lys såvel som den alsidige natur. Ålbæk var oprindeligt et fiskerleje, og byen byder således stadig på masser af autentisk stemning, hvor I fx kan købe frisk fisk på kajen. Det hele afrundes med husets korte afstand til den fine og familievenlige badestrand, hvor de hede sommerdage friskes op med en dukkert, mens I resten af året kan gå lange ture og udforske området.

Et helt fantastisk fristed som vi glæder os til at vise frem til dig.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering