Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Ejerlejlighed · Skanderborg · Sag 1920005758

Mosevangen 4, 1. tv.

8660 Skanderborg

Del bolig
BoligtypeEjerlejlighed
Boligareal80 m²
Værelser3
Opført1966
EnergimærkeD

Om ejendommen

SOLGT! INDFLYTNINGSKLAR LEJLIGHED TÆT PÅ SKANDERBORGS BYMIDTE

Omkring 1,5 kilometer uden for Skanderborgs bymidte udbydes der nu en lys og moderne lejlighed på 80 kvadratmeter. Uanset om I er et par eller en lille familie, så kan I uden tvivl få skabt jer en dejlig tilværelse her.

Ejendommen blev færdigbygget i 1966, og når bilen parkeres, bliver I budt velkommen af et grønt udemiljø, som omgives af store, fyldige træer; bedre rammer fås altså ikke, når vennerne skal inviteres over til grillaftener, eller når den ugentlige tøjvask skal luftes på et af de mange tørrestativer. Og på den dejlige altan kan eftermiddagskaffen eller et godt glas vin blive nydt.

Entréen byder jer venligt indenfor i lejlighedens lyse indre, så stil skoene, hæng overtøjet og følg med videre. Det strømlinede køkken er opført i et lyst design, hvor der medfølger alle integrerede hårde hvidevarer. Der er derudover også to rummelige soveværelser, og alt efter jeres behov kan det ene indrettes som børneværelse, hjemmekontor, eller måske drømmer I om et rum, hvor der kan blive nørklet med alle de kommende hobbyprojekter? Indretningsmulighederne er i hvert fald mange.

Og nu til hjemmets centrum, hvor de hyggelige aftentimer kan bruges ovre i sofaarrangementet, mens middagene kan blive serveret henne ved spisebordet - og vi må ikke glemme, at rummet nyder godt af vinduespartiet, som giver et behageligt lys, og altandøren, der sørger for en frisk brise i de varme måneder. Hjemmet fuldendes af badeværelset, som har væghængt toilet, brus, udluftningsvindue og plads til vaskemaskine.

På Mosevangen 4 bliver tilværelsen ikke nemmere, for når de ugentlige indkøb skal klares, skal I blot bevæge jer over vejen, hvor der ligger en Rema 1000 og en Lidl. Når bymidtens rige handelsliv skal udforskes, tager det kun en cykeltur på fem minutter, og hvis I pendler, tager det en køretur på ca. 25 min. til Aarhus, 30 min. til Silkeborg og 45 min. til Randers.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering