SOLGT! SKØNT FRITIDSHUS FÅ HUNDREDE METER FRA TINKERUP STRAND
Kom med til Nordsjællands nordligste spids - kom med til Tinkerup, der ligger i smørhullet mellem Gilleleje og Smidstrup. Her ligger et flot fritidshus på 48 veludnyttede kvadratmeter, hvor hyggen er på højkant, og hvor jeres gæster kan overnatte i annekset.
Lad os starte udenfor på den 1.254 kvadratmeter store grund, for det er her, I nok vil tilbringe mest tid, når I kører herop i forårets og sommerens weekender og ferie. Jeres matrikel er omringet af høje træer, der giver jer masser af privatliv - og der er masser af plads til at udleve privatlivets fred, for på den store, grønne græsplæne kan I etablere en bålplads, hvor I kan lave snobrød og grille skumfiduser, I kan sætte det store badebassin op, og I kan plante jordbærbede og ribsbuske. På træterrassen, der vender mod både syd og vest - de bedste verdenshjørner, hvis I skal nyde solskinstimerne - kan I grille, hygge og slænge jer i havemøblerne, og skulle sommerregnen nærme sig, rykker I bare under den del, som er overdækket. Weekendens og feriens gæster overnatter i annekset, og alle redskaberne opbevarer I bare i skuret.
Når sommeren går på hæld, og aftenerne bliver mørkere og koldere, kan I heldigvis rykke indenfor i den hyggelige bolig. I den lyse stue kan I tænde op i brændeovnen og varme jer ved dens flammer, mens I sidder i sofaen. Lige ved siden af er spisebordet klar til spilaftenerne, og så kan I i det fine køkken, der ligger i åben forbindelse hertil, lave aftenens simreretter og pandekager til dessert. På de to værelser kan I sove med vinduet på klem og vågne til lyden af fuglefløjt, og på det fine badeværelse kan I bare pakke toilettasken ud, for det er også klar til brug.
Her på adressen er der dømt afslapning og tid til nærvær med familien. Gå til stranden med håndklædet under armen på fem minutter, og begynd dagen med en dukkert - måske efter en løbetur under de mange træer og langs de høje buske. Eller tag en tur ind til Gilleleje fire km væk, der både har hyggelige forretninger, spændende caféer og restauranter og en havn, hvor I kan nyde den maritime stemning.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Mosevangen 22, 3250 Gilleleje
Pris: 0 kr.
| Kontakt Josephine Varsted: 30142715
Mosevangen 22, 3250 Gilleleje
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.