Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Haslev · Sag 1920010479

Møllevænget 8

4690 Haslev · Faxe Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal136 m²
Grund862 m²
Værelser5
Opført1973
EnergimærkeC

Om ejendommen

solgt! FAMILIEVILLA MED STORT ALRUM OG SOLRIG HAVE

Flyt til Dalby og lad landsbyens ro sænke sig over hele familien for enden af en lukket villavej. Her finder I dette indbydende hjem med fire værelser og et stort opholdsrum, som danner en tryg base om hverdagens gang med god plads til hele livet indenfor såvel som udenfor.

Huset byder på en familievenlig planløsning, hvor hjemmets naturlige samlingspunkt er det store alrum, der giver plads til, at aftensmad, lektier og leg kan foregå side om side. Indretningen er enkel og moderne med hvide vægge og lofter, mens store vinduespartier sørger for et dejligt lysindfald. Huset rummer desuden fire gode værelser, der kan indrettes som soveværelser, børneværelser, kontor eller hobbyrum efter behov, mens badeværelset er udstyret med både badekar og bruseniche. En lang fordelingsgang binder rummene sammen, hvor et bryggers med plads til vaskefaciliteter sætter prikken over i’et og gør hverdagen let som en leg.

Fra stuen er der udgang til en stor terrasse, der, ligesom resten af haven, vender mod syd og giver masser af soltimer fra morgen til aften. Haven er nem at holde med en stor grøn græsplæne og en tæt, tilgroet hæk, der skaber privatliv og en hyggelig ramme om udelivet. Her er også anlagt bede, hvor blomster, buske eller grøntsager kan få lov at spire - perfekt til jer, der vil prøve kræfter med de grønne fingre. Til ejendommen hører desuden en garage samt to skure, der giver god plads til opbevaring, haveremedier eller små projekter.

I Dalby finder I både skole, daginstitution, idrætshal og flere indkøbsmuligheder, og samtidig ligger Haslev kun 15 minutter væk med lægehus, biograf, caféer og flere små butikker - så den nære hverdag hænger nemt sammen. Området er også naturskønt med åbne marker og grønne skove, og I kan blandt andet besøge det lokale mikrobryggeri, Babberup Gårdbutik eller tage en tur til Piberhus Frugtplantage for lokale specialiteter og hyggelige udflugter. Og skulle storbysulten melde sig, er der godt 50 minutter til København, mens hyggelige Køge kun er 25 minutter herfra.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering