Midtbanevej 19, 4050 Skibby, 4050 Skibby
Om ejendommen
SOLGT!
Roligt beliggende i Skibby ligger dette rækkehus, der med sin indbydende disponering er særdeles velegnet til børnefamilier, som leder efter et hjem i en fredelig by i smukke Hornsherred.
Hvis I gerne vil kalde Midtbanevej 19 jeres hjem, får I et klassisk murstenrækkehus i to etager fra 2007 med flisebelagt forhave og skur for enden af en blind vej – I er derfor garanteret en hverdag i trygge omgivelser. Dertil får I også en fin have omhegnet af hæk og vestvendt terrasse belagt med fliser, hvor I er garanteret sol den sidste halvdel af dagen.
Indenfor venter jer 94 velindrettede kvadratmeter fordelt på stueplan og førstesal. I stueplan får I en rummelig entré med plads til at hænge overtøjet og stille skoene væk, et toilet samt stue- og køkken-alrum. Oppe ad kvartspringstrappen har I hjemmets private afdeling med tre værelser i gode størrelser med skabsplads samt badeværelse.
Køkkenet er moderne med et stilrent look i hvidt og sort udstyret med alt i hårde hvidevarer. Stuens areal åbner op for mange indretningsmuligheder med både plads til tv-stue med sofaarrangement og spisebord, hvor hele familien kan samles om et måltid – og så er der åbent fra køkken til stuerum, så samtalen kan fortsætte, når maden skal tilberedes. De store vinduer og glasdøren sørger for et godt lysindfald i rummet, hvilket giver husets samlingspunkt et varmt og hjemligt udtryk. De moderne, rene linjer i sort og hvid fortsætter ud på begge husets badeværelser; nedenunder i et flot flisegulv i skakternsmønster og ovenpå med bruseniche, vaske- og tørrefaciliteter og godt med opbevaringsplads. Som en bonus har det ene soveværelse en hems, som kun kan blive en succes hos børnene.
Med denne beliggenhed har I det hele inden for en kort afstand; skole, institutioner, bus, idrætsklub, Netto, Meny og en Rema 1000 på vej, og så har I også en hyggelig bymidte med butikker og gode takeaway-muligheder samt den lokale biograf – alt sammen inden for behørig afstand. Børnene kan derfor komme i skole, børnehave eller til fodbold på ganske få minutter. Derudover kan I nå landevejen på et par minutter og derfra også hurtigt nå motorvejsnettet, hvor I har adgang til Frederikssund, Holbæk og Roskilde som andre større byer, I vender mod.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering