CHARMERENDE OG MODERNE SOMMERHUS MED FJORDKIG
Turen går til Vellerup Sommerby, når I fremover skal nyde de lange ferier eller en forlænget weekend. Her kan I nemlig overtage et flot og velholdt fritidshus med den skønneste have og kig til fjorden, der møder jer kun 250 meter fra huset.
Det klassiske, sortmalede træhus ligger trygt på en lukket vej, hvor det placerer sig på en 1.207 kvadratmeter stor og solrig grund. I befinder jer i tredje række til fjorden, og fra den store, sydvendte træterrasse kan I se til vandet, mens I nyder roen i haven. Her får I et herligt uderum med hyggekroge, trampolin og god plads til både havespil, bålsted og en hængekøje. I finder også en overdækket træterrasse, der sætter scenen for de lyse sommeraftener i læ for duggen.
Huset byder på 90 kvadratmeter med blotlagte bjælker, gennemgående træværk og lofter til kip, så I bliver mødt af ægte sommerhusstemning, mens I samtidig overtager et utrolig velholdt og opdateret hus med indbygget komfort. Pladsen fordeler sig på bl.a. et pænt badeværelse med vaskefaciliteter samt tre værelser, og når I samles, bliver det i rammerne af et åbent opholdsrum, hvor brændeovnen spreder varme fra sin plads midt i rummet. Overalt er der indrettet med sans for farver og fine detaljer, så det bliver nemt at føle sig hjemme.
Vellerup Sommerby er et attraktivt område med rolige veje, der indrammes af natur og fjord. Huset ligger få minutters gang fra kysten, hvor I kan nyde mange lange gåture, ligesom I kan sætte kurs mod badebroen, når dagen skal starte med en forfriskende dukkert. Her på naturskønne Hornsherred kan I også følge Fjordstien hele vejen rundt om halvøen, og I kan udforske et smukt landskab med alt fra gårdbutikker og vejboder til lokale vingårde. Alt sammen mindre end en time i bil fra København.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Mejsevænget 83, 4050 Skibby
Pris: 2.795.000 kr.
| Kontakt Jeppe Harder Kjølsen: 30145907
Mejsevænget 83, 4050 Skibby
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.