Lyngvej 10, 4683 Rønnede, 4683 Rønnede
Om ejendommen
solgt! EN UDSIGTSVILLA MED SKOLEN FOR ENDEN AF VEJEN
Der venter børnefamilien en skøn boligoplevelse i Kongsted ved Rønnede, hvor vi udbyder en klassisk 60’er-villa med smuk og uforstyrret udsigt over naturen, for I får både sø og åbne marker lige i "baghaven". I kan sætte jeres eget præg på husets 112 m2, og så kan I se frem til en tryg tilværelse i en by med alt til hverdagen.
Huset er perfekt placeret på en rolig vej, der munder direkte ud i skolen og idrætshallen, og der er heller ikke langt til hverken vuggestue eller børnehave, hvilket er en virkelig stor fordel for den travle børnefamilie. I byen er der forsamlingshus og gang i foreningslivet, og dertil kommer de gode indkøbsmuligheder, lægehuset, kroen og meget andet. Byen er også godt placeret i landskabet, så det er nemt at koble sig på motorvejen, hvis der skal pendles. Endelig kan I glædes over områdets enestående natur, der foruden den nære natur omkring huset også byder på store, grønne skove, hvor I bl.a. kan besøge Skovtårnet.
Det er en klassisk gulstensvilla, der tager imod jer på adressen. Huset ligger på en 956 m2 stor grund, der giver luft omkring jer og god plads til udelivet i den sydvestvendte have. Fra den solrige terrasse er der fantastisk udsigt over det åbne landskab, der starter lige dér, hvor haven slutter, og side om side med huset finder I desuden en carport og et stort udhus. Boligen opvarmes med et nyere gasfyr, der kun har været i brug i 1-2 år, og i den forbindelse er det også værd at nævne, at den tidligere olietank over terræn er taget ud af drift.
Indenfor starter turen i entréen, som bl.a. forbinder rummene i en separat værelsesafdeling med tre gode værelser til store og små, et brusebadeværelse, og dertil kommer et oplagt bryggers. Boligen trænger til en kærlig hånd, så I kan frit modernisere, hvor I ønsker det, og der kan skabes nogle skønne rum; se bare den dejlige stue, hvor lyset strømmer ind, mens vinduerne inddrager naturen i indretningen, og hvor det charmerende parketgulv sætter prikken over i’et. Gulvet går igen i den tilstødende spisestue, som I kan overveje at forene med køkkenet for et moderne, åbent køkken-alrum.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering