Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Ryslinge · Sag 1920011031

Luneskovvej 5, 5856 Ryslinge

5856 Ryslinge · Faaborg-Midtfyn Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal133 m²
Grund861 m²
Værelser4
Opført1968
EnergimærkeC

Om ejendommen

solgt! ETPLANS VILLA MED MULIGHEDER OG GLIMRENDE BELIGGENHED

Det er en hyggelig 60'er-villa i ét plan med en god, familievenlig indretning, som I nu kan gøre til jeres næste hjem. I Ryslinge bor I tæt på alle hverdagens bekvemmeligheder, ligesom byen byder på et rigt foreningsliv og ligger midt i den fynske natur. Bliver vi ved matriklen, får I også fornøjelsen af en dejlig have og en terrasse, som vender ideelt i forhold til solens bane. Mon det er jer, der skal skabe jer en skøn tilværelse her?
Børnefamilien vil passe perfekt ind blandt boligens 133 kvadratmeter. De fordeles i den ene ende over en god soveafdeling bestående af fire værelser, både et badeværelse og et gæstetoilet samt et gangareal med skabsplads. Ud over i entréen kan I også bevæge jer tørskoede indenfor via et rummeligt bryggers, der har masser af plads til vaskefaciliteter og overtøj. Herfra kan I desuden fortsætte ind i køkkenet, der åbner op mod stuen i ét stort opholdsrum, som samler familien til dagens måltider og hyggelige stunder.

Ved ankomst leder en indkørsel op til ejendommens garage. På adressen står derudover en fin, klassisk gulstensvilla, og huset indrammes på dejlig vis af en indbydende have. I de grønne omgivelser kan I følge solen i løbet af dagen, og den kan særligt nydes på den sydvestvendte terrasse, der er afskærmet til flere sider med direkte udgang fra stuen.

Sidst, men ikke mindst, kan I godt glæde jer til at rykke livet til Ryslinge, for her samles alt, hvad I skal bruge, inden for byens mure. Det gælder skoletilbud såvel som børnepasning, idrætsaktiviteter, indkøbsmuligheder og foreningsliv. Her blomstrer naturen ligeledes, og når I skal sætte kurs mod større byer, bliver rejsen også ligetil. Der er nemlig kun cirka 20 minutter til Svendborg, mens destinationer som Odense og Nyborg nås efter omtrent en halv times kørsel.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering