Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Andelsbolig · Viborg · Sag 192SK-241257

Klokkelyngen 51, 8800 Viborg

8800 Viborg

Del bolig
BoligtypeAndelsbolig
Boligareal86 m²
Grund3.267 m²
Værelser4
Opført1987
EnergimærkeB

Om ejendommen

SOLGT!

Kom med på en fremvisning af Klokkelyngen 51, hvor vi nu udbyder en 86 kvadratmeter stor andelsbolig, der er ideel for en bred målgruppe. Hjemmet fordeler sig nemlig over en praktisk planløsning med plads til både samvær og privatliv, og adressen sikrer samtidig en nem og bekvem hverdag tæt på det meste.

Klokkelyngen er et lille, roligt boligvænge uden gennemkørende trafik, og andelsforeningen er bygget i 1987 med et klassisk arkitektonisk udtryk. På hver side af huset får I glæde af et solrigt udeareal - forhaven udmærker sig særligt, da den er indrammet af hæk, står med fine bede og byder på et godt terrassemiljø, der er delvist overdækket. Her vil I kort fortalt elske at tilbringe de mange solskinsdage under åben himmel, og hvis der er børn på matriklen, kan de trygt gå på eventyr i det fredelige nabolag, der tilmed byder på grønne fællesarealer.

Når I træder indenfor, møder I en hyggelig og charmerende bolig, hvor I uden tvivl straks vil føle jer hjemme. Planløsningen fordeler sig over en entré, et bryggers med vaskemaskine, tørretumbler og egen indgang, badeværelse med separat bruseniche, to værelser med skabsplads, et køkken-alrum og en sydvestvendt stue med gode indretningsmuligheder. Samtlige rum er regulære og møblerbare, og der er selvfølgelig også mulighed for modernisering, hvis I har specifikke ønsker og visioner for jeres kommende hjem.

Den attraktive andelsbolig tilsættes en attraktiv adresse, der ligeledes er som skræddersyet til jer med børn. I flytter nemlig til Houlkær, som er den østlige bydel i Viborg, hvor børnefamilierne stortrives. Området byder på alt fra skole og daginstitutioner til gymnasium og gode indkøbsmuligheder, så her mangler I intet i hverdagen, og derudover har I nem adgang til det stemningsfulde byliv i centrum.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering