Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Vanløse · Sag 1920007372

Kilholmvej 35, 2720 Vanløse

2720 Vanløse · København Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal141 m²
Kælderareal57 m²
Grund624 m²
Værelser6
Opført1922
EnergimærkeC

Om ejendommen

SOLGT! SMUK MURERMESTERVILLA I KATRINEDALSKVARTERET

Velkommen til Vanløse, hvor I nu kan få hjemme i Katrinedalskvarteret; et eftertragtet og familievenligt område, kun fem minutters gang fra Vanløse St. Her udbyder vi nu en klassisk murermestervilla med fire værelser, to badeværelser, åben stue, stor terrasse og en hyggelig have. Et sted, hvor både børnefamilien og det plads-glade par kan få det godt.

Villaen har mange af de træk, der karakteriserer de solide murermestervillaer. Den høje sokkel giver alle etager et dejligt lysindfald, de sprossede vinduer pynter og indenfor venter både flotte gulve, en smuk trappeopgang og loft med stuk. Hele hjemmet fremstår desuden velholdt og klart til, at I kan rykke ind og pakke ud.

Huset rummer 141 boligkvadratmeter fordelt over to etager, i 2006 har sælger fået lavet en tilbygning med gulvvarme, som æstetisk fuldender ejendommes udtryk. Til ejendommen får man også en meget brugbar kælder med bryggers og stort disponibelt rum til opbevaring eller hobbyprojekter. Oppe på førstesalen forbinder en repos de tre værelser med et brusebadeværelse. Alle tre værelser har et særdeles godt lysindfald, og det ene har endda loft til kip og blotlagte bjælker. I stueplan finder I en rummelig entré med ekstra skabsplads, et flot flisebadeværelse med karbad samt stue, spisestue og køkken i åben forbindelse. Køkkenet er i et klassisk design med lyse overflader og smukke bordplader, og det kommer med alt i hårde hvidevarer og rigtig god skabsplads. Fra både spisestue og stue åbner terrassedøre ud til den store, hævede terrasse og bringer lys og luft indenfor.

Den hævede terrasse vender mod sydvest, så chancerne for eftermiddags- og aftensol kunne ikke være bedre. Herfra kan I træde direkte ned i den dejlige have, som er både velpasset og charmerende. Et sted til grillhygge og mange lange havedage.

Beliggenheden placerer jer i et roligt kvarter centralt i Vanløse. På fem minutter kan I gå hen til Katrinedals Skolen, og i gåafstand finder I også flere daginstitutioner og dagligvarebutikker. I kan ligeledes gå til indkøbscentret Kronen samt lokale caféer og gode spisesteder. Ved siden af Kronen ligger Vanløse St., hvorfra I kan tage både S-tog og metro, mens man også kun har 700 meter til Flintholm st. så man er virkelig beliggende perfekt i forhold til offentlig transport. Man kan ydermere cykle til indre by på kun 20 minutter.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering