Kignæsbakken 14, 3630 Jægerspris
Sommerhus til salg · Jægerspris · Sag 1920012051
Kignæsbakken 14
3630 Jægerspris · Frederikssund Kommune
Om ejendommen
ENESTÅENDE NATURGRUND MED FANTASTISK UDSIGT OVER ROSKILDE FJORD
På Kignæsbakken 14 får I en sjælden mulighed for at overtage en 3.754 kvadratmeter stor naturgrund med en enestående udsigt over Roskilde Fjord. Grunden ligger højt i landskabet, og netop beliggenheden, størrelsen og fjordudsigten gør ejendommen til noget helt særligt.
Her er det først og fremmest grunden og mulighederne, der er i fokus. Den store naturgrund er præget af gamle træer og grøn beplantning, som skaber en smuk ramme omkring stedet. Fra grunden åbner udsigten sig mod Roskilde Fjord, og her er der mulighed for at skabe et helt særligt fristed med naturen og fjorden som nærmeste naboer.
På grunden ligger i dag et klassisk sommerhus på 85 kvadratmeter, som er opført i 1955 og tilbygget i 1974. Fra både køkkenet og den ene stue kan I nyde udsigten over fjorden. Huset kan renoveres og få nyt liv, men ejendommen er også oplagt for jer, der ønsker at bygge nyt og skabe jeres eget sommerhus med udgangspunkt i den attraktive grund og den fantastiske beliggenhed.
Kignæsbakken er et særligt sommerhusområde i Jægerspris, kendt for sine store grunde, den vilde natur og nærheden til fjorden. Her får I et ægte fristed i grønne omgivelser med adgang til skovstierne i Færgelunden og kort afstand til Nordskoven.
Området omkring Jægerspris er samtidig præget af en lang og spændende historie. I Nordskoven finder I blandt andet de berømte gamle ege, hvor Kongeegen er den eneste af de tre store historiske ege, der stadig lever. Træet regnes for Danmarks og måske Europas ældste egetræ og anslås at være mellem 1.400 og 1.900 år gammelt. Skoven byder også på Frederik VII’s Jagtpavillon fra 1857 på Frederikshøj samt Bredvig Mose med et rigt dyre og fugleliv. I området finder I desuden historiske steder som Thyras Høj, der er med til at understrege den særlige kulturhistorie omkring Jægerspris.
Nordskoven udgør sammen med blandt andet Slotshegnet og Kohaven et stort, sammenhængende skovområde ved Roskilde Fjord, hvor der er gode muligheder for både gå og cykelture ad skovens veje og stier. Samtidig er der kun en kort køretur til Kulhuse og stranden.
Jægerspris er også tæt på med havn, indkøb, spisesteder, bager, ishus og slot, og København kan nås på cirka tre kvarter.
Vi glæder os til at vise jer grunden, udsigten og de mange muligheder på Kignæsbakken 14.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering