INDBYDENDE LEJLIGHED MED TAGTERRASSE MIDT I BYEN
På Haslevs levende handelsgade kan du gå på opdagelse blandt caféer, butikker og spisesteder, der ligger som perler på en snor lige uden for din hoveddør. Her udbydes nu en lejlighed, der placerer sig øverst i ejendommen og forlænges af den dejligste, solrigeste tagterrasse, som bliver dit pusterum i byen med udsigt over det hele. Derudover kan du gå til toget, som sørger for direkte forbindelser til bl.a. København, og så venter naturen i alle retninger.
Gode leverum byder sig til i boligen. Du får glæde af et stort, velindrettet soveværelse, der vender svalt mod nord, mens stuerne orienterer sig mod solen i syd og vest. Sidstnævnte udgøres af en daglig- og spisestue, som bindes sammen af klassiske, franske døre, ligesom fine stuklister og loftrosetter bidrager yderligere til det flotte udtryk. I stuen nede for enden kan du stille dobbeltdøren på vid gab ud til din tagterrasse, hvor du kan trække direkte ud under åben himmel. Hjemmet indeholder også et rigtig fint køkken og et stort, lækkert badeværelse med god opbevaringsplads, rainshower og vaskesøjle på badeværelset.
Lejligheden ligger øverst i bygningen, hvor du ikke har nogen overboer, men derimod masser af udsigt. Der er f.eks. kig ud over en hyggelig, afskærmet have, som mellem buske og træer gemmer på dejlige terrasseområder midt i alt det grønne. Modsatte vej er det gadebilledets leben, som du bliver tilskuer til, for i denne retning - og tilmed mod syd - har du den store tagterrasse. Her kan man nemt forestille sig at nyde en omgang brunch eller middagsmad i solens stråler, mens livet summer nede for foden af ejendommen.
At kunne kalde Jernbanegade for "hjem" er lig med en utrolig central beliggenhed i hjertet af Haslev. Du bosætter dig side om side med kaffebarer, forretninger og indkøbsmuligheder, og til fods kan du også lokalisere stationen, hvor regionaltoget har afgange mod både Køge, Næstved og København. Hovedstaden nås derudover efter mindre end en times kørsel, og som en sidste skøn detalje omgives Haslev af natur, skov og smukke slotsparker.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Jernbanegade 69, 2., 4690 Haslev
Pris: 1.995.000 kr.
| Kontakt Poul Gerdil: 61614949
Jernbanegade 69, 2., 4690 Haslev
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.