SOLGT! ETPLANS ENDERÆKKEHUS PÅ LUKKET VEJ MED SYDVENDT OG FRITLIGGENDE HAVE
Ønsker du et lyst rækkehus, der har plads til hele familien? Så er denne bolig ideel for både dig og din familie - parret i alle aldre vil også kunne se sig hjemligt til rette. For her på Horsbred 31 får du nu muligheden for at nyde tilværelsen i et veldisponeret, enderækkehus i ét plan med bl.a. tre værelser og en solrig, fritliggende sydvendt have.
Du bliver præsenteret for et hvidt rækkehus med et bredt vinduesparti, der vender ud mod hjemmets terrasse og have; rækkehuset er opført i 1967. Med i købet får du også en carport, et skur og en skøn og solrig have, der er nem at holde, med en dertilhørende terrasse, hvor du kan nyde tilværelsen sammen med din familie.
Når du bevæger dig ind i rækkehusets lyse entré, får du først adgang til boligens værelsesafdeling, som bl.a. består af tre gode værelser. Desuden har entréen et stort indbygget skab, hvor du kan hænge dit overtøj. Værelserne har også brede vinduespartier, der giver et godt og naturligt lysindfald. Værelsesafdelingen afrundes af et badeværelse med badekar samt endnu et toilet. Fra gangen kan du gå direkte ind i køkkenet, og du kan desuden indrette en hyggelig spiseplads ved siden af. Har du lyst til at sætte dit eget præg, ligger det ligefor at indsætte et nyt og strømlinet køkken.
Fra køkkenet kan du bevæge dig ind i boligens hjerte; spisestue og stue flyder nemlig sammen, og her er det ikke svært at forestille sig al den tid, du kan tilbringe sammen med din familie. Herfra har du direkte adgang til haven, hvor du kan lade terrassedøren stå åben hele sommerhalvåret. Hele vinduespartiet giver også et godt lys til hele stuen.
Hvis du ønsker en bolig, der har en skole, daginstitution og indkøbsmuligheder i nærheden, kan du godt indstille din søgen. Jeres nye hjem ligger centralt i Vallensbæk, og derfor er der inden for blot en kilometer en skole, daginstitution og 365discount til rådighed. Derudover er der også et busstoppested inden for kun 200 meter, hvor du kan komme til Ballerup. Det er dog ikke de eneste plusser, boligen har, for motorvejen ligger også nærved, hvilket kan gøre hverdagen meget nemmere.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Horsbred 31, 2625 Vallensbæk
Bud ønskes
Pris: 0 kr.
| Kontakt Michael Hoffström: 30140943
Horsbred 31, 2625 Vallensbæk
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.