140 KVM ENDERÆKKEHUS MED FRITLIGGENDE PLACERING PÅ LUKKET VEJ
* 121 kvm bolig plus 19 kvm tilbygget og godkendt udestue
* Flot og velholdt stand hele vejen rundt, og moderne køkken og bad
* Mulighed for udnyttelse af 2. sal til et stort og ekstra disponibelt rum
* Enderækkehus med "have rundt om", og med fritliggende placering
RÆKKEHUS MED DEJLIG HAVE OG NÆRHED TIL STRAND
Beliggenheden er familievenlig, da I finder skoletilbud, daginstitutioner og idrætsfaciliteter i kort gåafstand, og der er desuden blot en lille cykeltur ud til Brøndby Strand og Vallensbæk Strand, hvor vandet og udelivet kan nydes. Derudover er I godt forbundet med Storkøbenhavn, for en gåtur væk kan Vallensbæk Station lokaliseres. Og hvad angår selve huset, får I en indbydende og velindrettet bolig, som går hånd i hånd med en hyggelig have.
I ankommer til et klassisk rækkehus, der består af 121 kvm fordelt over to plan, plus en dejlig udestue på 19 kvm. Fortil er boligen afskærmet af hegn og modtager jer i en carport, hvor bilen kan parkeres. Indretningen begynder i en entré, toilet, og I kan ligeledes træde indenfor via et praktisk bryggers, der har opbevaring og plads til vaske- og tørrefaciliteter. Stueplan rummer derudover en stue i åben forbindelse med et køkken med spisestue. Her kan der skabes et dejligt opholdsrum, som samler alle familiens aktiviteter, og der er desuden direkte udgang til en terrasse. Planløsningen består også af tre værelser på førstesalen, samt et stort badeværelse, så det er på alle måder en bolig, der henvender sig til parret eller børnefamilien.
Udemiljøet indrammes af hegn, hvilket skaber en privat atmosfære. I forlængelse af opholdsrummet kan I sætte jer ud på terrassen og fortsætte ud i haven. Denne har en god, nem størrelse, hvor der er plads til nogle små hyggekroge, urtebede eller en lille køkkenhave, ligesom børnenes gyngestativ eller legehus kan flytte ind på plænen. Der er også endnu et terrasseareal foran, som I passerer på vej op mod hoveddøren.
Bare 150 meter væk ligger en skole, og der er samtidig et godt udvalg af daginstitutioner, som kan nås til fods. Helt tæt på har I også forskellige fritids- og idrætsaktiviteter, mens naturen venter i flere retninger. Den ene vej finder I større, grønne områder, og den anden vej kan I på få minutter cykle ud til de skønne strandparker. I bil bliver det nemt at forbinde sig med motorvejsnettet, og ellers er der gåafstand til Vallensbæk Station, hvor der er hhv. ti og 20 minutter til de trafikale knudepunkter København Syd og København H.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Åbent Hus med tilmelding.
14:00-14:30 søndag 24 maj
Holstedparken 73, 2660 Brøndby Strand
Pris: 4.495.000 kr.
| Kontakt Michael Hoffström: 30140943
Holstedparken 73, 2660 Brøndby Strand
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.