Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Sommerhus · Fjerritslev · Sag 192SK-238132

Hasselvej 21, Brøndum

9690 Fjerritslev · Jammerbugt Kommune

Del bolig
BoligtypeSommerhus
Boligareal73 m²
Grund1.080 m²
Værelser3
Opført/ombygget1979/2007

Om ejendommen

SOLGT! På en skøn, grøn grund ligger dette hyggelige Kalmar fritidshus, der indbyder til en helt særlig ro i naturskønne, private omgivelser. Fritidshuset er et klassisk træhus med den oprindelige træbeklædning, der tilfører huset varme og hygge.

På en skøn, grøn grund ligger dette hyggelige Kalmar fritidshus, der indbyder til en helt særlig ro i naturskønne, private omgivelser. Fritidshuset er et klassisk træhus med den oprindelige træbeklædning, der tilfører huset en varm og hyggelig glød. Fra huset har du et magisk kig mod den grønne have, hvor de mange vinduespartier giver sjæl og charme og ikke mindst et flot, nærmest gyldent lysindfald. I alle rum finder du ovenlysvinduer i de skrå trævægge, der gør, at atmosfæren i huset bliver den helt rette kombination af sollys og ugeneret hygge. De små vinduer i stuen og i 2 af værelserne, virker som et bånd på begge sider, der lader lyset slippe ind.

Sommerhuset er generelt i god og velholdt stand. Køkkenet har alt et sommerhushjerte begærer, heriblandt vaskemaskine, mikroovn og opvaskemaskine. De veludnyttede 73 kvadratmeter rummer en dejlig stue med rigelig plads til flere sofagrupper og en spiseplads med udsigt til haven plus en yderst brugbar hems, der udnytter loftshøjden. Derudover får du et velfungerende badeværelse med vindue, toilet, seperat bruseniche og funktionelt badeværelsesmøbel med opbevaring. Til fritidshuset hører også tre lyse værelser, alle med god mulighed for sovepladser til hele familien.

Grunden på 1.080 kvadratmeter byder på en grøn have, hvor der er mulighed for at slå sig løs indenfor botanikkens verden. Men det er også muligt at holde det simpelt og overskueligt med en dejlig, grøn plæne.

Fritidshuset befinder sig i et rart sommerhusområde med ca 4 km til Kollerup Strand, der byder på strand og havblåt vand, så langt øjet rækker. Endvidere kun 4 km til Fjerritslev med gode indkøbsmuligheder. Derudover finder du flere hyggelige landsbyer i nærheden af fritidshuset, og er man til større byer ligger Aalborg 50 minutter i bil fra boligen. Det er også værd at nævne at Klitmøller, en strand by i rivende udvikling, ligger blot 45 minutters køretur fra Hasselvej.

Dette er fritidshuset til dig, der ønsker et varmt, grønt helle med plads til hele familien!

Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering