Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Ejerlejlighed · Aarhus C · Sag 1920007939

Grønnegade 77, st.. tv., 8000 Aarhus C

8000 Aarhus C

Del bolig
BoligtypeEjerlejlighed
Boligareal58 m²
Værelser2
Opført/ombygget1917/1976
EnergimærkeC

Om ejendommen

SOLGT! CHARMERENDE TOVÆRELSES LEJLIGHED I ØGADEKVARTERET

Nu har du muligheden for at flytte ind i en lys og charmerende toværelses lejlighed på eftertragtede Grønnegade i Aarhus' Øgadekvarter - et oplagt valg til solisten såvel som parret. Du overtager en bolig i flot stand, så du kan roligt springe flytterodet over og i stedet pakke kasserne ud og tage hul på det nye kapitel fra dag ét.

Boligen byder dig velkommen med en entré, der leder videre til et indretningsvenligt soveværelse, en rummelig og lys stue samt et køkken med mørke fronter og god skabs- og bordplads. Her er også plads til en hyggelig spisekrog, der er helt perfekt til hverdagsmiddage eller langsomme weekendmorgener. Plankegulvene løber som en rød tråd gennem lejligheden, mens de brede vinduespartier inviterer dagslyset indenfor. Særligt boligens ene værelse, der er placeret mod syd, får glæde af eftermiddags- og aftensolen. Planløsningen fuldendes med et stort badeværelse med separat bruseniche.

Som prikken over i’et får du adgang til et grønt og lukket gårdmiljø med græsarealer og bord-bænke-sæt, der indbyder til afslapning og selskab under åben himmel. Derudover finder du cykelparkering samt vaske- og tørrerum i kælderen.

Og så er beliggenheden svær at slå. Du får nemlig hjemme i ét af Aarhus’ mest eftertragtede og hyggelige kvarterer, der er kendt for sine charmerende byhuse, smalle gader og fredfyldte stemning midt i byen. Indkøb ligger lige om hjørnet, og på bare fem minutter til fods rammer du Vestergade og Graven med caféer, barer og spisesteder. Når du trænger et grønt afbræk, kan du tage en rolig spadseretur i Botanisk Have eller en kaffepause under træerne. Og for studerende eller ansatte ved universitetet er det ekstra belejligt, at Universitetsparken kun er syv minutter væk på cykel.

Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering