Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Andelsbolig til salg · Jægerspris · Sag 1920011372

Grønhøj 13, 3630 Jægerspris

3630 Jægerspris · Frederikssund Kommune

Del bolig

Købspris

725.000kr.

Boligydelse 6.274 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeAndelsbolig
Boligareal96 m²
Grund877 m²
Værelser4
Opført/ombygget1939/1956
EnergimærkeC
Købspris725.000 kr.
Boligydelse/md.6.274 kr.

Om ejendommen

DEJLIGT ANDELSHUS PÅ EN LUKKET VEJ MED ISEFJORDEN SOM NABO

Drømmer du om en fredelig tilværelse med nærhed til vand og natur? Så skal du med til Kyndby Huse, som er navnet på en af landets største andelslandsbyer. Her udbyder vi nu et dejligt andelshus, der ligger i de trygge rammer af en lukket vej med både marker, skov og fjord blandt naboerne.

Du lander boligjagten på naturskønne Hornsherred. Tilbage i 1937 blev Kyndbyværket anlagt langs fjorden, og et par år senere stod de første huse til værftets medarbejdere færdige. I 2002 blev andelsforeningen Kyndby Huse stiftet, og her får du hjemme i et skønt område, hvor du er omgivet af grønne skove, strand og åbne vidder, mens du bor i et aktivt landsbymiljø med fællesskab og forsamlingshus. Du har heller ikke lang vej til Fjordstien, som giver dig en smuk rute til både gå-, løbe- og cykelture - og apropos cyklen, så er der cykelsti til Dalby med bl.a. skole og brugs.

På adressen bydes du velkommen af et hyggeligt hus med gul facade og sprossede vinduer. Her skal du indenfor og se nærmere på to etager, der bærer præg af flere moderne opdateringer, mens du samtidig får mulighed for at sætte dit eget præg på hjemmet.

I stueetagen finder du blandt andet et gæstetoilet, et bryggers, et soveværelse og et dejligt opholdsrum, hvor det stilrene køkken ligger med åben forbindelse til stuen. Øverst venter en førstesal med et moderne badeværelse og ét stort rum, der eventuelt kan forvandles til flere værelser, hvis behovet opstår. Dertil kommer kælderens praktiske bonuskvadratmeter.

På grænsen mellem inde- og udelivet finder du en skøn udestue, hvor du kan tage forskud på foråret og forlænge sommeren. De mange vinduespartier giver fri udsigt til haven, så når sommeren kommer, lokkes du hurtigt udenfor i solen, hvor du får en herlig have anlagt med græs og fliser. Der er desuden plads til værksted og hobbyprojekter i garagen og udhuset.

Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering