Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Sommerhus til salg · Karrebæksminde · Sag 1920011479

Gaysvej 300, 4736 Karrebæksminde

4736 Karrebæksminde · Næstved Kommune

Del bolig

Kontantpris

1.995.000kr.

Ejerudgift 2.037 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeSommerhus
Boligareal73 m²
Grund500 m²
Værelser3
Opført/ombygget1974/1990
Ejerudgift/md.2.037 kr.

Om ejendommen

ET SKØNT FRISTED TÆT PÅ STRAND OG HYGGELIGT HAVNELIV

I finder ikke en skønnere ramme om feriedagene end lige netop Karrebæksminde, og her står vi nu klar med nøglerne til et hyggeligt og velholdt fritidshus, hvor I kan skabe gode ferieminder i mange år fremover.

Huset ligger i fred og ro for enden af en lukket stikvej, hvor det placerer sig i første parket til et grønt område, og der er altså dejligt med luft omkring jer. I overtager et klassisk, sortmalet træhus, som ligger på en overskuelig grund med en have, der er nem at holde. Der bliver således god tid til at nyde sommerdagene på den lækre træterrasse, der orienterer sig perfekt mod sydvest.

Fritidshuset råder over 73 kvadratmeter, der folder sig ud over nogle indbydende rum med ægte sommerhusstemning. Lofterne er ført til kip for den gode rumfornemmelse, og træværket går igen fra vægge til lofter, hvilket skaber en hyggelig atmosfære. Der er fine sovepladser på de to værelser, og dertil kommer et moderniseret badeværelse med brus og vaskefaciliteter.

Når I er i sommerhus, er der tid til at være sammen, og rammen er sat om en masse hyggestunder i det dejlige opholdsrum, hvor køkkenet ligger ud i ét med stuen, der glider direkte over i en spiseafdeling. I får et funktionelt køkken med opvaskemaskine, stuen er indrettet med både ovenlys og brændeovn, og når I sætter jer til rette rundt om spisebordet, er det i lyset fra de store gavlvinduer. Rummet fuldendes desuden af terrassedøren, som skaber en flydende overgang mellem huset og træterrassen.

Alt det ligger i gåafstand fra den smukke kyst, og I kan gå eller cykle til det hyggelige ferie- og havneliv i Karrebæksminde, som lokker med lystbådehavne og lækre spisesteder. I kan slå jer ned langs kanalen, hvor I også kan købe friskfanget fisk til en sommermiddag på terrassen, eller I kan krydse Græshoppebroen, når I vil besøge Enø med den skønne sandstrand og det populære Enø Bageri.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering