Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Andelsbolig · Gedved · Sag 1920003507

Gartneralléen 29

8751 Gedved · Horsens Kommune

Del bolig
BoligtypeAndelsbolig
Boligareal108 m²
Grund9.566 m²
Værelser4
Opført2009
EnergimærkeB

Om ejendommen

SOLGT! ETPLANS ANDELSBOLIG MED VELANLAGT HAVE

Det er et gedigent hjem, der indfinder sig i etplansvillaen på Gartneralléen 29. Så er I på udkig efter en ny base opført efter moderne standarder, skal der spidses øre nu, for boligen er opført i 2009 og byder på 108 kvadratmeter med tilhørende, velanlagte udearealer. Lyder det som noget for jer? Så læs med her.
 
Villaens røde teglsten og matchende murstensfacade titter op bag hækken på Gartneralleén 29. Bebyggelsen udgøres af en klynge vellignende huse med græsarealer omkring, hvilket betyder, at I bosætter jer på en rolig beliggenhed. Bilen skal parkeres i den overdækkede carport, hvorfra I kommer tørfodet ind i huset via bryggersdøren.
 
Herfra udfolder boligens 108 veludnyttede kvadratmeter sig uden spildplads: Bryggerset, der også udgør ankomsten, indeholder plads til både overtøj og vaskefaciliteter, og på den anden side af døren venter det hvide køkken, som er i åben forbindelse med stuen, et brusebadeværelse samt tre værelser med skabsplads.
 
Den moderne indretning byder på blanke overflader, interiør i hvidt og gode, åbne arealer, så her er alt, hvad man kunne forvente af en nutidig bolig. Det hele blødes dog lidt op af både gulve og lofter i varmt træ, som sammen de store, lysgivende vinduer i særligt stuen bringer en venlig stemning med sig.
 
Prikken over i’et er uden tvivl de velanlagte udendørsarealer, som byder på terrassemiljøer og fine pynteområder i forskudt plan. Åbn for eksempel op og forlæng stuen med den stik sydvendte træterrasse, eller nyd aftensolen med et tæppe og en god kop varm kakao under det overdækkede stykke mod vest. Derudover er praktikaliteterne i orden, for I får også to skure.
 
Lad os tage et nærmere kig på Gedved, for det her at I bosætter jer. Den østjyske by byder på pasningstilbud og skole indenfor to kilometer, mens indkøbsmuligheder, takeaway og legepladser også er at finde i byen. En 13 minutters køretur gennem det grønne landskab tager jer til Horsens, mens det naturrige område Hansted Skov udfolder sig kun 10 minutter væk.
 
Der er mulighed for omvendt forældrekøb.
 
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering