Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Ejerlejlighed · København S · Sag 1920002593

Gårdfæstevej 1, 2. tv., 2300 København S

2300 København S

Del bolig
BoligtypeEjerlejlighed
Boligareal70 m²
Værelser3
Opført1960
EnergimærkeD

Om ejendommen

SOLGT! PÆN TREVÆRELSES I EFTERTRAGTET OMRÅDE NÆR METRO OG FÆLLEDEN

I et eftertragtet område tæt på Ørestad City, metroen og kun et stenkast fra Amager Fælled åbner vi nu dørene til en lækker treværelses lejlighed. Et hjem, der er ideelt til parret, den lille familie eller vennerne, der skal bo sammen. Velkommen til Gårdfæstevej 1.
 
Lejlighedens 70 m2 begynder i den rummelige entré med skabsplads, som fører jer ind i boligens første værelse; et lyst og rummeligt værelse med kig til grønt. Vi fortsætter til hjemmets samlingspunkt, nemlig stuen, der sikres et lækkert lysindfald af den østvendte franske altan. I vil altså nyde godt af morgensolen i jeres nye leverum, og indretningsmulighederne er gode med plads til både sofa- og spisearrangement. Køkkenet er moderne og istandsat med stilrene elementer som de hvide fliser og træbordpladen. I får ydermere en opvaskemaskine, så hverdagens pligter bliver lidt nemmere. Lejligheden afrundes af det sidste værelse, der også har kig til grønt og et indbygget tøjstativ, og afslutningsvist badeværelset med brus og vaskefaciliteter.
 
Jeres nye hjem ligger i en ejendom bygget i 1960 med en klassisk gul murstensfacade og store vinduespartier, der sikrer beboerne et godt lysindfald. I får gode parkeringsmuligheder til både bil og cykel og har desuden nem adgang til grønne områder ved ejendommen.
 
På Gårdfæstevej bliver I godt forbundet til København og kommer samtidig til at bo tæt på natur. Jeres nærmeste metrostation bliver ved Bella Center, der kun ligger otte minutters gang væk. Herfra kan I så let som ingenting komme hele København rundt og eksempelvis være i Indre By på et kvarter, eller hvis I foretrækker cyklen inden for 20 minutter. Hverdagens fornødenheder kan hentes kun to minutter væk, og I vil desuden have Fields lige i baghaven blot halvanden kilometer væk. For børnefamilien er der gode faciliteter med både daginstitution og skole lige i nærheden, og til pendleren er der både regionaltoget og motorvejen lige om hjørnet. Når I har brug for et pusterum fra byens travlhed, er jeres nye hjem velbeliggende lige ved Amager Fælled. Her kan I koble af i det alsidige naturområde, der både byder på åbne vidder og eng, moser og søer.
 
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering