Friheden 4, 4440 Mørkøv
Om ejendommen
HYGGELIGT HUS MED STOR GRUND OG SKØN HAVE
Huset her ligger fredeligt og roligt på en smal vej, der snor sig forbi marker og åbne vidder. Der er langt mellem naboerne heromkring, og i stedet kommer I tæt på naturen og den landlige idyl. I skal mere præcis forestille jer at bo lige uden for Mørkøv, hvor et fint hus med masser af muligheder og en skøn grund på 2.079 m2 står til salg.
Vejens navn, Friheden, slår den helt rigtige stemning an, og der er masser af plads, luft og fred omkring huset. Den store grund er foruden huset hjem for et par udhuse, et værksted og en carport, og så er der selvfølgelig haven, der er det helt store højdepunkt. Fordi grunden ligger i forlængelse af markerne, føles uderummet endnu større, og flere steder er der udsigt til landskabet. Der er masser af gode kroge og hjørner at slå sig ned i, flere terrasser og gamle, flotte træer, der skærmer, skaber privatliv og giver grønt til øjet. Der er tilmed altan i forbindelse med førstesalen og mod aftensolen i vest.
I husets stueetage ligger spisekøkkenet, stuen og det første værelse. Dertil kommer badeværelset og gæstetoilettet, mens førstesalen rummer tre værelser til og en stor, møblerbar repos, hvorfra I åbner til altanen. Udgangspunktet er med andre ord rigtig godt, og der er masser af muligheder for at renovere og sætte sit helt eget præg.
Sidst, men ikke mindst, skal vi omkring beliggenheden, der ikke bare gør hverdagen rolig, naturskøn og landlig, men også nem og bekvem. Der er nemlig mindre end to kilometer til, at Mørkøv begynder, og i byen er der både Netto og Brugsen, to daginstitutioner, folkeskole, idrætshal og togstation. Fra sidstnævnte er der forbindelse mellem Kalundborg og København, og om I tager bilen eller toget, tager turen til det inderste af hovedstaden cirka en time.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering