SOLGT! INDFLYTNINGSKLAR LEJLIGHED MED ALTAN OG NATURSKØN BELIGGENHED
81 kvadratmeter har sjældent taget sig så pænt ud, som det gør i lejligheden på Frederiksdalsvej 10G. Her præsenteres I for en lys, moderne og indflytningsklar bolig, hvor planløsningen passer til alt fra den pladsønskende enkeltperson til den lille børnefamilie, for med gode opholdsrum og to værelser er der god plads at arbejde med. I kan desuden se frem til en central placering i Virum bare 400 meter fra Virum Station og handlemuligheder.
I bydes indenfor til moderne rammer, hvor de flotte gulve skaber en fin kontrast til de hvide vægge og lofter. Der er mange fordele ved det store spisekøkken, da I både kan se frem til smukke elementer, et vinkøleskab, gode hårde hvidevarer og en lækker bordplade, der indrammer køkkenet og fungerer som køkkenlænge med spiseplads. Glæd jer til at dække op til middag i den lyse spisestue, der ligger i åben forbindelse med opholdsstuen, hvor diverse film- og hyggeaftener vil udspille sig. Derudover kan I se frem til et badeværelse med toilet og separat brus, mens sovepladserne fordeler sig over to gode værelser, hvor det ene er oplagt til kontor eller børneværelse.
Denne fine, gule ejendom blev opført i 1940, og I får jeres eget uderum i form af en solrig altan med plads til et cafésæt. Bliver pladsen for trang, kan I benytte jer af det velanlagte fællesareal med en kæmpemæssig græsplæne, der får selskab af flere bord-/bænkesæt og farverige blomster til at sætte stemningen. I kan fortsætte videre over i Geelshaven, hvor I kan slappe af i skyggen af trækronerne eller tage på opdagelse i skovens dyb. Ejendommen har fået nyt tag i 2023, der har været asbestsanering inden for de sidste år i loft og kælder og der skulle komme fjernvarme indenfor 1-2 år.
I bosætter jer næsten på hjørnet, hvor Kongevejen skærer Frederiksdalsvej, og langs begge veje er der gode busforbindelser mod bl.a. Nørreport og Holte. Fra Virum Station kan I hoppe på regionaltoget, og i nærheden af stationen vil I finde flere gode indkøbsmuligheder med bl.a. Føtex Food og 365discount. Naturen er fortryllende i Virum med kort afstand til Geels Skov på den ene side og Furesø på den anden side, og I kan køre til København på et kvarters tid.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Frederiksdalsvej 10G, 2. tv., 2830 Virum
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.