Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

VacationCondo · Glesborg · Sag 1920004162

Fægangsvej 11D, st.. 103., 8585 Glesborg

8585 Glesborg · Norddjurs Kommune

Del bolig
BoligtypeVacationCondo
Boligareal43 m²
Grund19.083 m²
Værelser2
Opført1976

Om ejendommen

SOLGT! SKØN FERIEBOLIG VED BØNNERUP STRAND MED INDEN- OG UDENDØRS POOL

Bønnerup Strand er en lille fiskerby på Djurslands næsetip, og her venter jeres fremtidige feriedestination. Ferieboligen skriver adresse på Fægangsvej 11D, st. 103, og mens ejerforeningen byder på mange gode fællesfaciliteter, er der heller ikke langt til det skønne havnemiljø eller til en forfriskende dukkert i Kattegat.

Ferien udspiller sig på 43 kvm, og her kan I leve en tilværelse, der bedst beskrives ved “småt, men godt” - og så småt er det ikke engang, da pladsen er veludnyttet. Entréen sætter gang i boligen, inden fordelingsgangen tager over. Herfra kan I tilgå soveværelset, der er indrettet med en fuld skabsvæg, og på badeværelset er der både toilet og separat bruseniche. Resten af boligen skal findes i det kombinerede opholdsrum bestående af køkken/stue/alrum i ét. Det tidløse køkken er udstyret med vask, kogeplader, god skabsplads, køleskab og en opvaskemaskine, og der er fin spiseplads i alrummet. Stuen omfavner den store sofa, og således er der dømt afslapning med en god film kørende i fjernsynet.

I bliver en del af et skønt feriekompleks, der blev opført i 1976. Der er virkelig tænkt på at forkæle samtlige ejere med ejendommens fælles faciliteter, der viser sig ved bl.a. indendørs fitness og pool, et sjovt legerum for de små, egen biograf og et stort udendørsareal med endnu en pool og masser af liggestole, så I kan nyde både vand og sol. Har I brug for bare at være jer selv, byder boligen på en skøn gårdhave med en delvist overdækket terrasse. Derudover foreligger der ingen udlejningsaftale, men muligheden er der.

Først og fremmest får I glæde af en skøn strand, som har Det Blå Flag og er én af de allerbedste badestrande på Djursland. I kan gå ud på det bløde sand på få minutter, og i forlængelse af stranden ligger lystbådene og skvulper så hyggeligt afsted ved molen. Havnen er en attraktion i sig selv med grillpladser, havnegrill, café og restaurant, og derudover lokker området ud på tur. De omkringliggende skove skifter de blå nuancer ud med grønne, og mens Grenå ligger godt 20 minutters kørsel i den ene retning, kan I køre helt til Aarhus C på en time.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering