Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Ejerlejlighed · København V · Sag 1920001221

Enghave Plads 23B, st.. th., 1670 København V

1670 København V · Københavns Kommune Kommune

Del bolig
BoligtypeEjerlejlighed
Boligareal71 m²
Værelser3
Opført1906
EnergimærkeC

Om ejendommen

SOLGT! FLOT OG MODERNE LEJLIGHED I HJERTET AF VESTERBRO

Velkommen til Enghave Plads 23B, hvor vi nu kan byde jer velkommen til denne attraktive og centralt placerede treværelses lejlighed. Med denne lejlighed er alt inden for rækkevidde og oplagt til det nye par, den lille familie eller til vennerne, der gerne vil dele – og den er tilmed lige til at flytte ind i.
 
Den høje stuelejlighed, folder sig veldisponeret ud på 71 kvadratmeter, hvor planløsningen fordeler sig pænt over en entré, der byder jer velkommen, og så åbner den hjemmet fint op. Her venter jer bl.a. et moderne og stilrent køkken, der står flot med grå skabsfronter og god skabsplads og et tidløst flisebadeværelse med brus. Herudover finder I et værelse med god opbevaringsplads, som oplagt kan anvendes som soveværelse, kontor eller børneværelse, og en stor og rummelig stue med flot lysindfald fra de store nordøstvendte vinduer. Rummet præsenterer sig flot og detaljerigt med stuklister i loftet samt rosetter, og til sidst kan soveværelset tilgås fra stuen, hvor I vil møde et lyst rum. Alt i alt et veldisponeret og meget indbydende hjem.
 
Lejligheden befinder sig i en charmerende og klassisk københavnerejendom fra 1906, som byder jer velkommen med en flot ornamenteret facade. Inderst inde vil I finde en flisebelagt og aflukket gårdhave til fælles afbenyttelse, og denne nydelige oase kan give jer et grønt afbræk samt et trygt sted at parkere cyklen.
 
Beliggenheden sætter utvivlsomt prikken over i’et; lejligheden ligger i et af Vesterbros mest populære og attraktive områder. I skal ikke langt for at finde et stort udvalg af hyggelige caféer og velbesøgte restauranter, da alle disse kan lokaliseres i nærområdet – hertil ligger lejligheden blot en tre minutters cykeltur væk fra Kødbyen, hvor restauranter og kunstgallerier ligger side om side med slagterierne. Nærområdet byder også på indkøbsmuligheder, som I vil finde inden for en 700 meters radius. Beliggenheden gør det nemt at komme omkring på cykel, hvor I kan komme til Indre By på blot 13 minutter – ellers ligger Enghave Plads Metro lige om hjørnet, blot 2 minutters gå gang væk. Kalder naturen, byder Enghave Plads og Enghaveparken selvfølgelig også på rekreativ hygge.
 
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering